Hverdagens og baggårdens poet: Sigfred Pedersen
19. september 2011Selv om jeg har en forkærlighed for modernistisk poesi – til dels forstærket af min magistrale baggrund – så har jeg også altid haft en svaghed for den traditionelle poesi. Især når den – som i Sigfred Pedersens tilfælde – formår at stille ind på poesien i hverdagslivet og lade den fremkalde gennem sprogets finmekanik. Som fx i digtet om Tørresnoren – som blev folkeje i skuespilleren Hans Kurts sangfortolkning – hvor baggårdens tørresnor med alle dens beklædningsgenstande ophøjes til "gårdens poesi", hvor digterjeget med voyeuristisk sanselighed og erotisk appetit omsætter den konkrete fantasi i sangbar rim og remseri.
Forleden var jeg så heldig at få fat i to af Pedersens digtsamlinger til en uforskammet lav pris: Foraarets viser og somrens vers (Woels forlag 1927) og – med en smuk, blå ekspressionistisk forsidetegning (af Birte Pedersen) – Blaa Mandag (Povl Branner 1935). Og det satte mig – selvfølgelig og igen – på sporet af de sangtekster, Pedersen leverede til Giro 413s udødelige hits. Som fx og især: Katinka, Katinka, luk vinduet op, Nu går våren gennem Nyhavn, Tørresnoren og Nu lokker atter de lange veje (også kaldet Den Gamle Skærslibers Forårssang). Alle eksempler på Sigfred Pedersens jordnære, kropslige poesi.
19. september 2011 kl. 17:24
Må det være mig tilladt at henlede opmærksomheden på en god Sigfred-fortolker: http://www.youtube.com/watch?v=_YYfs1Vjmvs
20. september 2011 kl. 01:07
@Torben: Ã…h, ja, Peter Abrahamsen.
20. september 2011 kl. 11:49
Som faktisk rejser rundt med en hel SP-cabaret
20. september 2011 kl. 15:51
@Torben: :)