Leonard Cohen i boksen
19. september 2011Bokssæt er (måske) et svar på pladebranchens problemer med faldende salg osv. I hvert fald er det tidens løsen. Bokssættene kommer i en lind strøm og udfordrer enhver musikelskers tegnebog.
Nu er turen så – ganske retfærdigt – kommet til den canadiske skjald og digter Leonard Cohen. Formeldelst den ringe sum af 27£ vil man kunne erhverve sig alle Cohens 11 studioalbum i digtitalt forbedrede udgaver og layoutet som små kopier af de oprindelige grammofonplader og CD’er. Hvis nogen skulle have glemt titlerne, så er de her:
Songs of Leonard Cohen
Songs From a Room,
Songs of Love & Hate
New Skin For The Old Ceremony
Death Of A Ladies Man
Recent Songs
Various Positions
I’m Your Man
The Future
Ten New Songs
Dear Heather.
Det forlyder i øvrigt, at Leonard Cohen er i gang med at indspille nyt i pladestudiet…