På hjernen: “The Sweetest Girl” – Scritti Politti
18. oktober 2011
The Sweetest Girl in all the World... Omkvædet i Scritti Polittis gennembrudssang fra har den ægte popsangs smittende kvalitet. Og har man først fået sangen ind gennem øret er der stor risiko – eller chance – for at den bliver hængende længe. Bedre bliver det ikke af, at forsangeren Green Gartside bliver ved med at repetere de fængende linjer igen og igen. I mit hoved hænger den endnu – og her til morgen dukkede den op igen.
Sweetest girl in all the world
His eyes are for you only
Sweetest girl in all the world
His eyes are for you only
Sweetest girl in all the world
His words have died before me
Sweetest girl in all the world
His words have died before me
Historien om Scritti Politti er historien om en venstresnoet punkband – bestående af halvstuderede røvere fra en kunstskole i Leeds – som får smag for en mere mainstream-poporienteret musikstil. Vi skriver 1977-78 og et par år senere lykkes det ankermand Gartside og Co. at få indlemmet en demosang – "The Sweetest Girl" – i New Musical Express’ kassetteopsamling (!) C81.
Forståeligt nok får sangen de store pladeselskabers altid sultne talentspejdere til at gribe til kontraktarkene, men Gartside og vennerne satser på et af den tids hotteste indiemærker, Rough Trade. året er 1981.
"The Sweetest Girl" udsendes som single og klarer sig pænt, men ikke imponerende. En 64. plads bliver det til. Ser man bort fra pladeselskabets markedsføring, så er forklaringen fra den store succes’ udebliven måske, at Scitti Politti nok spiller pop, men det er ikke i den mest ukomplicerede form. Gruppens halvstuderede baggrund fornægter sig ikke i teksternes verbale leg og de implicitte socialkritiske og politiske budskaber. Og musikken er nok disko-funk-agtig, men på en gennemproduceret, subtil og udspekuleret facon.
I 1982 kommer så det forsinkede debutalbum med den ganske rammende titel Songs to Remember. For det, hvad pladen indeholder. Sofistikerede popsange, der efter nogle gennemlytninger glider umærkeligt ind i erindringens store arsenal. Selv blev jeg straks forført af den finurlige hyldest til den franske filosof Jacques Derrida – og måtte selvfølgelig have fat i den plade dengang. Den står på hylden endnu.
Debutpladen blev fulgt op af Cupid & Psyche 85, som blev Scritti Polittis største succes. Hele fire hitlistetræffere kastede det album af sig: "Wood Beez (Pray Like Aretha Franklin)", "Absolute", "The Word Girl" og "Perfect Way". Den sidste blev et hit i USA.
Endnu et album blev det til i 1988, Provision. Albummet kom ind på top 10-listen og en enkelt single – "Oh Patti" – gjorde sig også godt. Men gruppens centrale figur, Green Garthside (hvis borgerlige navn er Paul Julian Strohmeyer) var blevet træt at hele musikbranchen og valgte at gå i frivillig eksil i det sydlige Wales. Efter en pause på ti år vendte Gartside tilbage til musikken og i 1999 udsendte han i Scritti Polittis navn "Anomie & bonhomie", et hip-hop- og rap-inspireret album, der fik fine anmeldelser, men ellers blev temmelig overset. Det samme gentog sig i 2006, hvor albummet White Bread Black Beer blev udsendt. Ganske vist fik pladen en Mercury Award-nominering, men tidliger tiders salgssucces levede blev det ikke til. Værd at nævne er også, at Rough Trade i 2004 udsendte en opsamling med gruppens allertidligste indspilninger, bl.a. The Sweetest Girl, med titlen Early.
Scritti Politti er stadigvæk aktive under Green Garthsides ledelse og i år er der kommet en ny digitaliseret opsamling med nogle af gruppens mest fængende sange med titlen Absolute. Nytilkommende fans kan passende begynde her.
