Lou Reed: En døvstum i en telefonboks – 1973
9. november 2011
“Jeg tager stoffer, bare fordi man i det 20. århundredes teknologiske tidsalder lever i storbyen, hvor der er visse stoffer, man skal tage bare for være normal som en huleboer. Bare for at få dig op eller ned, men for at opnå ligevægt bliver du nødt til at tage visse stoffer. De gør dig ikke engang høj, de gør dig bare normal“.
Vi forbigår “Lulu” i tavshed og skruer tiden tilbage til 1973, hvor Reeds solokarriere nåede et tidligt højdepunkt med pladerne Transformer (1972) og Berlin (1973). Reed er ung og vild og prøver grænser af. Sprut, stoffer og sex. Og så møder han den allerede dengang kendte journalist og erklærede Reed-fan Lester Bangs til et interview, der sætter vor tids Lou Reed i perspektiv…
Guardian genoptrykker hele interviewet lige her.
