Romanen om en forbrydelse
16. juni 2007

Romanen om en forbrydelse – underforstået: det kapitalistiske samfund i al dets magt og vælde – genudgives nu i sin helhed af det lille forlag Modtryk i Århus. Dermed får nye krimilæsere mulighed for at lade sig underholde af forfatterparret Maj Sjöwalls og Per Wahlöös velkonstruerede og -skrevne krimier, der i halvfjerdserne var den bedste samfundskritiske underholdning, man kunne opdrive. Læs også her om krimisuccessen.
PS. Dagbladet Information bringer i øvrigt et interview med Maj Sjöwall om kriminallitteraturen i dag og dengang. Absolut læseværdigt.







16. juni 2007 kl. 13:53
jeg kan ikke lade være med at undre mig over forlagene ind imellem: de fleste antikvarer i danmark vil formentlig med kort varsel kunne levere adskillige komplette sæt af denne serie som efterhånden er udsendt i en halv snes udgaver (og sikkert til en noget lavere pris…) men hvad, alle lademanns gamle bogklubudgaver er jo efterhånden også genudgivet en 3-4 gange… det er så ulempen ved at det efterhånden er blevet så forbasket billigt og teknisk ukompliceret at bestille et nyoplag…
16. juni 2007 kl. 14:00
@Klaus: ja, du giver jo selv et godt svar på genoptrykket! Det skal dog være det lille venstrefløjsforlag velundt, hvis de kan tjene lidt penge på denne udmærkede serie…
16. juni 2007 kl. 15:10
Nu er der, så vidt jeg er orienteret, ikke blot tale om et genoptryk, men også om en nyoversættelse. Man kan så spekulere på, hvorvidt DET var nødvendigt. Den gamle oversættelse var, og er, så vidt jeg kan bedømme, ganske glimrende.
16. juni 2007 kl. 15:29
@Carsten: Korrekt. Bjarne Nielsen har nyoversat, og en række andre krimiforfattere har skrevet forord. Som Klaus gør opmærksom på kan den gamle udgave fås antikvarisk til overkommelige penge. Men ude er den i hvert fald, den ny udgave…
16. juni 2007 kl. 17:00
Og det er jo det vigtigste. Det er i DEN grad en serie der fortjener at blive opdaget af nye læsere – specielt de første 6-7 bind.