Sagen om Carina, Özlem, Joachim B. Olsen og den sÃ¥kaldte “fattigdom”

30. november 2011

En fremskreden forkølelse, arbejde og diverse andre forpligtelser gjorde, at jeg kun med et halvt øre og et halvt øje kunne følge med i Özlem Cekics sÃ¥kaldte “selvmÃ¥l”. Men sÃ¥ meget fik jeg da opsnappet, at Özlem, der ville sende Liberal Alliances kuglestødende politiker Joachim B. Olsen pÃ¥ genopdragelse i de sociale systems virkelighed, havde været sÃ¥ ‘uprofessionel’ at vælge konstanthjælpsmodtager og enlig moder Carina.

Carina fÃ¥r, som Politiken kan referere, “udbetalt næsten 16.000 kr om hver mÃ¥ned, og det har stødt ikke sÃ¥ fÃ¥ lønmodtagere, kontanthjælpsmodtagere og studerende pÃ¥ manchetterne”.

Inden danskerne stopper med julehjælpen til Under-Danmark, får forargelsen over de 15.700 kr., som Carina får om måneden, galt i halsen og dømmer Özlem Cikes behjertede forsøg på at konkretisere debatten som tabt, burde de måske lige give plads til eftertanken og besindelsen.

Giver det overhovedet mening at snakke om “fattigdom” i det danske, sÃ¥kaldte “velfærdssamfund”? Eksemplet Carina havde jo bÃ¥de fladskærm derhjemme i sin nydelige lejlighed – og hun røg ogsÃ¥ cigaretter! Og sammenlignet med de afrikanske kvinde pÃ¥ Afrikas Horn, som fÃ¥ et kop te om ugen, nÃ¥r det gÃ¥r højt, sÃ¥ er der vel ikke ntale om fattigdom?

I stedet for at diskutere, hvad ordet “fattigdom” betyder, burde vi i stedet for spørge os selv om, hvordan vi vil behandle dem, der – som oftest uforskyldt – er endt pÃ¥ dagpenge, bistandshjælp osv.? Forventer vi fx, at en kvinde som Carina skal holde op med at ryge (en last hun deler med tusindvis af danskere), sælge sin fladskærm (et af symptomerne pÃ¥ forbrugsfesten før krisen) osv.? Skal Carina og andre i den situation afstÃ¥ fra at leve som de fleste andre danskere?

Hvad sagen om Carina drejer sig om, kommer tydeligt frem i socialminister Karen Hækkerups indlæg “Normerne er skredet” i Jyllands-Posten (!) i dag. Uden at Carina-sagen nævnes med et eneste ord slÃ¥r Hækkerup til lyd for, at ‘hvis velfærdssamfundet skal overleve, er der brug for et opgør med krævementaliteten og mere fokus pÃ¥ den enkeltes pligter og ansvar for fællesskabet’. Hvis ikke man vidste bedre, kunne man tro – ud fra ordvalget og tonefaldet at dømme – at vi endnu havde en VKO-regering. Men nej. Den nye regerings hvedebrødsdage er talte og nu kommer socialdemokraternes borgerlige sindelag for alvor til udtryk. I hvert fald hos Karen Hækkerup. Der skal gøres op med “krævementalitet”. Den enkelte skal tage ansvaret for fælleskabet pÃ¥ sig. Ikke et ord om rettigheder. Ikke et ord om, hvilket grundlag dette rigide krav skal fungere pÃ¥.

I morgen vil Karen Hækkerup sikkert sammen med et stort folketingsflertal stemme for bevarelsen af folketingsmedlemmernes særdeles gunstige pensionsvilkår. Uden for Folketinget går 224.000 langtidsledige rundt uden udsigt til at få et arbejde eller en god efteruddannelse, der kunne bringe et arbejde nærmere. På Lolland-Falster er ungdomsledigheden oppe på 20%. Osv.

I følge Danmarks Grundlov har enhver kvinde og mand ret til et passende arbejde i det omfang, han eller hun kan bestride det. Kan vedkommende ikke fÃ¥ et sÃ¥dant arbejde, skal fælleskabet sørge for den ledige. NÃ¥r Karen Hækkerup – med opbakning i den socialdemokratiske ledelse – gÃ¥r til angreb pÃ¥ den sÃ¥kaldte “krævementalitet” og pukker pÃ¥ danskernes forpligtelse til at pÃ¥tage sig et arbejde, sÃ¥ ser hun helt bort fra den kendsgerning, at der ikke er arbejde til alle, men hun argumenterer ogsÃ¥ indirekte for, at de ledige osv. skal udvise mÃ¥dehold.

Men det er en forfejlet argumentation, der mest af alt handler om den nuværende regerings bekymring for samfundsøkonomien. Dem, der har et arbejde, har allerede fået at vide, at de skal udvise løntilbageholdenhed ved næste overenskomstforhandling. Og nu udbasunerer Hækkerup så budskabet til Under-Danmark: Find dig et arbejde og lad være med at stille krav.

Over for Hækkerups genoptryk af den borgerlige tankegang må man bare sige, at så længe vi lever i et samfund, hvor arbejdsløshed og social deroute er reglen og ikke undtagelsen, så må vi forvente, at ledige og andre får mulighed for at leve et ganske almindeligt liv med fladskærm og smøger, medens de venter på at blive lukket ind i arbejdslivets forjættede land. Regeringen burde bruge sine kræfter på at skabe job- og efteruddannelsesmuligheder til dem, der står uden for arbejdsmarkedet.

Det er også slående at Karen Hækkerup i sin opsang til Under-Danmark slet ikke med et ord nævner de velbjergedes krævementalitet, fx den der kommer til udtryk i kravet om skattelettelser for de rigeste! Hvis Karen Hækkerup var en rigtig social demokrat kunne hun begynde med selv at vise tilbagholdenhed i morgen og foreslå, at de kommende skattelettelser på topskatten rulles tilbage.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

7 kommentarer

  1. Gowings kommentarer:

    Hep Capac! Det er jo for fanden, det der er pointen: at vi omfordeler, sÃ¥ vi kan lægge hovedet pÃ¥ puden med god samvittighed hver aften. I princippet er jeg imod fattigdomsbegrebet, men af andre Ã¥rsager. Fattigdom er stigmatiserende og vi skal ikke have genindført fattighjælpen. Vi skal bare tvinges ud af vores egoisme og tilbage i solidariteten (hvis man tør bruge det ord) – og det er politikernes ansvar, det er derfor vi har stemt pÃ¥ dem. SÃ¥ kom nu ind i kampen Karen Hækkerup.

  2. Gowings kommentarer:

    Hrm, Hrm:’ – og det er OGSÃ… politikernes ansvar,…’. SÃ¥ skulle den vist være klar.

  3. capac kommentarer:

    @Gowings: Ja, lad os genoplive det gamle begreb om solidaritet. Lade alle skuldre bære lige meget. Karen Hækkerup burde løfte blikket fra den hjemlige andedam og kigge ud på alle de Occupy-bevægelser, der er dukket op. De handler om omfordeling af samfundets rigdom, demokrati, solidaritet osv.

  4. Flemming Meier kommentarer:

    Er i det store og hele enig. Selv om Carina ikke hører til de værst stillede og heller ikke er ‘fattig’, sÃ¥ er der masser af eksempler pÃ¥ familier, som mÃ¥ nøjes med meget mindre. Statistikkerne viser det. Problemet i den forbindelse er, at den slags viden, der findes i statistik ikke duer i det narrativ, som TV kan fortælle. Det er virkelig ærgerligt, at Cekic ikke havde forberedt sit stunt bedre, for realiteten er, at det dels er lykkedes at for JOB at fÃ¥ sine budskaber igennem; og samtidig har det betydet, at det lidt useriøse rygte, han havde fra valgkampen, er forvandlet. Nu er han repræsentant for det realistiske og ansvarlige syn pÃ¥ tingene. I forlængelse af den konstatering, er det ogsÃ¥ mærkeligt, at andre aktører, som faktisk ved noget om fattigdom, har været fraværende i mediernes ‘dækning’ af emnet.

  5. capac kommentarer:

    @Flemming Meier: Ja, du har ret. Özlem kom til at skyde sig i foden med sit sympatiske projekt. Men som du ogsÃ¥ er inde pÃ¥, sÃ¥ er den egentlige skurk i den her sammenhæng slet ikke Özlem, men medierne. Det er dem, der har formÃ¥et at skabe forarget læser og kommentarstorm – men ikke at bringe debatten op pÃ¥ det kvalificerede niveau, den fortjener at være pÃ¥. I det hele taget kan man godt savne en kritik af mediernes evne til at sætte en borgerlig dagsorden i sÃ¥danne sager…

  6. Jens kommentarer:

    Øhh – gÃ¥r det ikke netop rigtig godt for medierne m.h.t. ‘at sætte en borgerlig dagsorden’.

  7. capac kommentarer:

    @Jens: Jo, alt for godt.

Skriv en kommentar

1.097 har læst indlægget
13,306