Trommeslageren Keith “Keef” Hartley er død, 67 år
3. december 2011
Trommeslageren kunne være blevet meget mere kendt, end han blev, hvis tilfældets terningekast var faldet lidt anderledes ud end det gjorde. The Keef Hartley Band optrådte nemlig på alle festivalers moder Woodstock i 1969 lige efter Santana. Men selv om selveste Martin Scorsese var interesseret i at optage gruppens optræden, blev det ikke til noget. Det handlede vist om – penge…
Keef Hartley fik tidligt interesse for trommespil og begyndte sin karriere i The Thunderbeats, der bl.a. fik fornøjelsen af at varme op for The Beatles. I 1963 overtog han stikkerne efter Ringo Starr i Rory Storms gruppe The Hurricanes. Ikke kun stikkerne, men efter sigende også Ringos sceneuniformer.
Da Rory Storm og Co. tjente til dagen og vejen i Hamborgs Star-Club, sprang Keef videre til Freddie Star and the Midnightesr og derfra til kultbandet The Artwoods, hvor Art Wood (storebroder til Ronnie fra The Rolling Stones) og John Lord (Deep Purple) var med. Men det var Rhythm and Blues, Keef brændte for, selv om ham måske ikke var helt klar over det i starten. I hvert fald søgte han indi John Mayalls Bluesbreakers, hvor hans egentlige musikalske gennembrud kom. I løbet af 1967 og 1968 satte Hartley sit tydelige præg på flere af Mayalls pladeindspilninger, bl.a. Blues Alone (67) og Diary of a Band (68).
Men Hartleys ambitioner strakte sig videre end til at sidde i baggrunden bag trommerne. Han etablerede sit eget band og akkurat som i Mayalls tilfælde blev Keef Hartley Band en gennemgangslejr og rugekasse for mange sangere og musikere. Stilen var en blanding af rock, jazz og blues. Bandet var aktivt fra 1969 til 1972 og fik udsendt fem album: Halfbreed (1969), The Battle of North West Six (1969), The Time Is Near (1970), Overdog (1971) og Seventy-Second Brave (1972).
Til billedet af Keef Hartley hører også – sådan som episoden fra Woodstock vidner om – at han ikke var temmeligt kompromisløs i forhold til sine musikalske ambitioner og musikbranchens konstante krav om kommercialisme. Fx afviste han at optræde i datidens mest populære udstillingsvindue, programmet Top of the Pops, med den begrundelse, at Keef Hartley Band ikke "var en af den slags orkestre".
Efter opløsningen af bandet forsatte Keef sin egensindige karriere, der bl.a. resulterede i et sololabum – Lancashire Hustler (1973) – og samarbejde med en lang række markante kunstnere fra den tid, fx Elkie Brooks, Michael Chapman og Robert Palmer. Han dannede også Dog Soldier, der nåede at indspille et eponymt album i 1975.
I 2007 udkom Keef Hartleys erindringsbog med den sigende titel Halfbreed (A Rock’n’Roll Journey That Happened Against All Odds. Han var på det tidspunkt vendt tilbage til hjembyen Preston, hvor han spillede i det lokale musikmiljø og havde et arbejde ved siden af.
Keef døde d. 26. november.
