Dansk popdebut: Machine, dear – Killing something that’s already dead
13. januar 2012
Det nye Ã¥r 2012 er kun et par uger gammelt, og allerede har det budt pÃ¥ fine musikalske oplevelser. I gÃ¥r kunne jeg omtale Gine Brylds anbefalelsesværdige singer-songwriter-debut. Og i dag udkommer bandet Machine, dear med deres debutalbum Killing something that’s already dead. OgsÃ¥ den har snurret pÃ¥ min afspiller, siden jeg fik den for nogle dage siden. Det vil sige: Den har snurret pÃ¥ grammofonen, for jeg har modtaget albummet i en – meget flot – LP-udgave.
NÃ¥r der kan være en idé i at fremhæve dette teknologiske forhold – at jeg lytter til pladen pÃ¥ den gode gamle analoge grammofon-teknologi – sÃ¥ er det, fordi Machine, dear med deres nye plade gør en dyd ud af det teknologiske. Tekstligt sÃ¥vel som musikalsk.
Teksterne kredser omkring det teknologiske, fx i sangen ‘New Best Friend’:
NEW BEST FRIEND
I love and hate this face
A beautiful mistake
Love it hard and it will love you back
If it gets unsafe we trust our kids to do a quick technology
fix
A human speciality
Engines are on
The cycle never stops
Engines on
Until our children will clean the mess, clean the mess for us
And they will clean the mess
Just hope that you are not a part of it
Love it hard and they might love you back
Engines are on
The cycle never stops
Engines on
Until our children will clean the mess, clean the mess for us
Og musikken er – med bandets egen formulering – designet, ikke komponeret eller produceret. I hvert fald ikke i gængs forstand. De ialt seks sange – smÃ¥ 20 minutters spilletid – er blevet til i nattetimer med hjælp af moderne computerteknologi, sampling, men ogsÃ¥ akustiske instrumenter og menneskestemmer.
Det pudsige er, at den teknologiske selvforstÃ¥else pÃ¥ en lidt paradoksal og ganske frugtbar mÃ¥de modsiges af sÃ¥vel det forhold, at pladen udkommer pÃ¥ vinyl (men ogsÃ¥ digitalt, skal siges….) og tekstligt. For selv om pladen ubestrideligt er gennemarbejdet med alskens moderne tekniske fix, sÃ¥ kan det – heldigvis – ikke skjule den charmerende kendsgerning, at vi har at gøre med en endog meget vellykket samling popsange, der ikke alene besidder poppens forførende og indladende charme, men ogsÃ¥ tekstligt kommer til udtryk i en optagethed af almenmenneskelige relationer, fx det ældgamle pop tema: kærligheden.
Machine, dears plade indeholder noget af det bedste pop, jeg har hørt meget længe i dansk sammenhæng. Selv om pladen helt ud i den utroligt flotte, sort-hvidt-grafiske cover, er udtryk for en vilje til at designe produktet, sÃ¥ kan det slet ikke fortrænge det forhold, at Anders Søndergaard og Frans Galshiøt Quaade, der udgør Machine, dear, mere end noget er begavede popsnedkere – og de er lykkedes med at lave et anbefalesværdigt popalbum. PÃ¥ trods mÃ¥ske – men ikke desto mindre.
Popvenner Рlyt med her, men skynd jer ud og f̴ fat i et eksemplar!
13. januar 2012 kl. 17:03
Ja stemningen og vokabulariet taget i betragtning kommer man unægtelig til at tænke pÃ¥ Kraftwerk – uden at nÃ¥ de sidstes niveau. Man kunne hÃ¥be pÃ¥ en aftager for
ditdet evigt ‘gennembrydende’ Gangway. Held og lykke til de herer!14. januar 2012 kl. 01:08
@ Gowings: I hvert fald er det godt, at vi fÃ¥r noget kvalitetspop, der kan overbevise os om, at der er andet end X-Factor…
14. januar 2012 kl. 05:13
Ikke ‘dit’ men ‘det’ evigt gennembrydende. Og ja du har sÃ¥ ret 🙂
14. januar 2012 kl. 10:35
@Gowings: Jeg retter selvfølgelig.