Madspild – nogle strøtanker…

21. januar 2012

En af dagens nyheder lyder i rubrikken ‘De rige smider man ud, de fattige gemmer‘. DR Nyheder har en mindre fængende rubrik om samme emne: ‘Rige følger udløbsdatoen mere end fattige‘. Den sælger nok ikke så godt, men indholdet er det samme. Og måske er budskabet ikke så voldsomt overraskende eller nyskabende. For selvfølgelig smider rige mere mad ud end fattige. Det siger vel sig selv.

Det interessante ved nyheden er vel heller ikke det pålydende budskab, men derimod, at den indskriver sig i en ny tendens, som man bl.a. har kunnet læse om i det seneste nummer af Samvirke. Følger man bare lidt med i de lokale medier, vil man vide, at der har været adskillige artikler og indlæg om emnet ‘madspild’. Ikke mindst efter, at det kom frem, at spildet løber sig op i en størrelsesorden på 13-14 milliarder kroner om året. For smide mad ud har vi jo gjort i årtier uden de store skrupler – i en verden, hvor mange stadigvæk sulter…

Noget andet interessant ved interessen for at undgå madspild er, at den er en af mange tendenser, der løber mod den officielle økonomiske politik i dette land. Siden finanskrisen startede for nogle år siden har majoriteten af danske politikere talt for, at vi skulle forbruge mere, fordi vi ‘skulle have gang i hjulene’ og have ‘gang i væksten’ osv. i den dur. Men, hvis vi forestiller os, at vi alle spise op og undlod at smide andet end det fordærvede mad ud – i de små hjem, på arbejdsplader, restauranter osv. – så ville det jo have en negativ økomisk konsekvens for fødevareindustrien – lige fra landmændene, gartnerne osv. over slagterier, mejerier osv. og videre til detailleddet…

Engang for nogle år siden talte man i ramme alvor om ‘den politiske forbruger’, der med sine forbrugsvalg kunne være med til at ændre virkeligheden. Hvis man forestillede sig, at vi alle spise op, lod være med at købe mere end og spise mere, end vi havde brug for osv. – så ville der ikke være tvivl om, at det ville få en stor effekt på samfundsøkonomien. Og ikke lige frem en, politikerne drømmer om…

9 kommentarer

  1. Stop Spild Af Mad kommentarer:

    Vores erfaringer siger, at bÃ¥de rige og fattige smider mad ud – og bÃ¥de rige og fattige er gode til at und gÃ¥ madspild…

  2. Stop Spild Af Mad kommentarer:

    “Følger man bare lidt med i de lokale medier, vil man vide, at der har været adskillige artikler og indlæg om emnet ‘madspild’”

    Fordi det er 99% Stop Spild Af Mad‘s fortjeneste ;)

  3. capac kommentarer:

    @Stop Spild Af Mad: Ja, det er sÃ¥dan set en del af min pointe. Madspild – hos rige sÃ¥vel som knap sÃ¥ rige – handler om forbrugerisme, mere end om ernæring og behov. Og en anden del af min pointe gÃ¥r pÃ¥, at jeres kampagne handler om mere end blot at standse overforbruget af mad – det handler ogsÃ¥ om det økonomiske system, madproduktionen er en del af.

  4. Stop Spild Af Mad kommentarer:

    Hørt hørt, capac!

    Tak i øvrigt for et godt og tankevækkende blog :)

  5. capac kommentarer:

    @Stop Spil Af Mad: Selv tak! Og fortsæt jeres gode kampagne!

  6. Farmer kommentarer:

    Jeg tror egentlig ikke, at vi bønder har nettogevinst ved madspildet. Netop kravet om at løg minimum skal være 40 mm. i diameter osv. giver et kæmpe tab af afgrøde allerede på marken.

    Og ved at forbrugerne fik smag for størrelses- og kvalitetsvarianterne kunne en mere smags- og real-kvalitetskrævende forbruger måske udvikle sig.
    I dag domineres grøntsagsmarkedet helt af vel under 30 opkøberes selvopbyggede pseudo-kvalitetsopfattelse.

    Jeg tillod mig at berøre emnet forleden:
    http://farmer.smartlog.dk/vand-og-spild–post360214

  7. capac kommentarer:

    @Farmer: Med et angiveligt spild i størrelsesordenen 13-14 milliarder må nogen jo have en nettogevinst. Måske er det ikke bønderne, måske er det opkøbere, detailforhandlerne?!
    Tak for linket. Og du har fuldstændig ret i, at madspildsdebatten kan og bør opkvalificeres, så det ikke kun handler om en snævert køkkenbords-forbrugerperspektiv. Men et sted skal debatten jo begynde.

  8. Farmer kommentarer:

    Tænk, hvis man forestillede sig, at halvdelen af de 14 mia. (noget vil jo altid gå tabt) blev anvendt på at indkøbe bedre og mere varierede produkter.

    Det er sådan lidt trist, at det yderst sjældent er de landmænd, som går i gang med de spændende specialproduktioner, der overlever økonomisk.

    Alle madskribenterne falder på halen af jubel; men på hylderne flytter varerne sig ikke ud af stedet.

    Det er mainstream-afgrøderne med de store udbytter, som sælger og giver et prisniveau, som levner plads til at smide væk.
    Standdardprodukter kræver heller ingen faglig viden i detailleddet. SÃ¥ kan man drive en Faktabutik med skolebørn som stort set eneste ansatte og dermed sælge endnu billigere….

    Ak ja, det bider sig selv i halen :-)

  9. capac kommentarer:

    @Farmer: Ja, hvis vi reducerede vores madspild og i stedet købte bedre og mere varierede produkter. Lidt af tankegangen finder man jo hos økologerne. Tingene hænger sammen. Og vi kan ikke nøjes med at bide i halen..

    ps. Jeg har tilladt mig at linke til dit indlæg om vand og madspil pÃ¥ Madspilds Facebook-side. SÃ¥ kan de jo tygge lidt pÃ¥ den…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

331 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62