Whitney Houston er død, 48 år

12. februar 2012

Den allerførste nyhed, der ramte mig i dag fra tv-skærmens evigt rullende nyhedsopdatering, var, at sangerinden Whitney Houston er død. Hun blev fundet livløs på Beverly Hilton Hotel i Beverly Hills-området.

Selv om den formelle dødsårsag først skal fastslås post mortem, så er det nok ikke forhastet at konkludere, at Whitney Houston de sidste mange år har levet et liv, der gjorde hende til en oplagt kandidat til flokken af alt for tidligt afdøde kunstnere. Stofmisbrug, et skandaløst ægteskab og en i øvrigt risikofyldt livsførelse. Jeg har selv brugt billedet “ringvrag” på hendes seneste optræden i Danmark – og det billede passer meget godt. En stor stjerne, der havde fremtiden bag sig og kun optrådte for at holde sig kørende økonomisk og livsstilmæssigt. Der var dog delte meninger om den faldende stjernes præstationer.

Desværre er det en banal kendsgerning, at populærmusikken – og underholdningsbranchen i det hele taget – bag facaden er leveringsdygtig i en livsstil, hvor misbrug af stoffer, medicin og alkohol nærmest er en institutionaliseret del af branchen. Eksemplerne på mennesker, der enten er gået til grunde eller i årevis har måttet kæmpe bitre kampe for at komme ud af den onde cirkel, er legio.

Det er jammerligt trist, at Whitney Houston skulle blive det næste offer. For der er ingen tvivl om, at hun var begavet med en ekstraordinær stemme og havde alle mulighederne i kraft af en gennemmusikalsk familiær baggrund. Og det første tiår – fra debutten Whitney Houston (1985) og frem til ægteskabsindgåelsen med Bobby Brown i 1992 cirka – var hun en ung dronning i poppens palads. Det kunne have været spændende at se, hvad hun kunne have frembragt, hvis ellers hun ikke var blevet indfanget af dæmonerne i underholdningsbranchen. Men netop den slags tanker er umulige og absurde. Hun er ikke mere, og vi må nøjes med at huske hende for det, hun var engang. Hvil i fred.

All at once

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. Deborah's food and something pings back:

    [...] håber og tror, hun i det mindste har fred, hvor hun er nu. Og så henviser jeg iøvrigt til CAPAC’s også gode efterskriv om Whitney. Overskriften henviser til en af mine favoritsange med Whitney. Den handler om, at man skal elske [...]

  2. Uffe kommentarer:

    Frygtelig sørgelig historie. Lad os huske hende for det gode (og glemme de blaserte bemærkninger hos bedreviderne på Facebook og andre steder om hendes middelmådighed)

  3. Deborah kommentarer:

    Man skal være fuldstændig tonedøv og meget mere, hvis ikke man kan høre, at Whitney var et fantastisk talent og havde en stemme, der slår det meste. Nu er hun stille for evigt. R.I.P.

  4. mb kommentarer:

    Og sjovt at hendes “first full-lead-vocal recording” fra 1982 var en Soft Machine sang !! “Memories” skrevet af Hugh Hopper.

  5. capac kommentarer:

    @mb: Ja, det er faktisk lidt overraskende.

  6. capac kommentarer:

    @Uffe: Vi kan ikke gøre andet end at huske det bedste. Og måske beklage, at berømmelsen alt for ofte har den pris…

Skriv en kommentar

læst 172 gange
Side 1 af 11
8747