Listen Whitey! musik og billeder fra Black Power-årene

14. februar 2012

!

Min engelsklærer i gymnasiet har jeg meget at takke for. Selv om han var noget af en excentriker – med plusfourbusker og slag over skuldrene – så havde han sans for, hvad der var oppe i tiden. Det var hos ham, jeg mødte Bob Dylan i undervisningssystemet. Og det var også hos ham, jeg først for alvor hørte om Black Panther-bevægelsen og dens kamp for de sortes rettigheder i USA. Det var i form af Eldridge Cleavers selvbiografiske bog Soul On Ice – en uhyre velskrevet, ja, litterær, fremstilling af, hvilke tanker, sorte intellektuelle gjorde sig dengang.

Jeg kom til at tænke på Cleaver og min engelsklærer, da jeg faldt over læste om udgivelsen Listen, Whitey! The Sights and Sounds of Black Power 1965-1975. Bag projektet står Pat Thomas, der gennem fem år har researchet for at dokumentere især lyden af Black Panther-bevægelsen. Dvs. optagelser af jazz, soul, poesi, taler, interviews, rock og popmusik. I den forbindelse har Pat Thomas været i kontakt med flere af de gamle forgrundsfigurer i bevægelse, fx Bobby Seale og Ericka Huggins.

På pladen dokumenteres de spor, den nyvundne sorte bevidsthed satte i Motown Records, ikke mindst i den lille underafdeling, Black Forum, som netop beskæftigede sig med politisk farvet musik med navne som Stokely Carmichael, Amiri Baraka, Langston Hughes, Bill Cosby og Ossie Davis.

Til CD-udgivelse hører også en separat bogudgivelse, der i ord og billeder forætller om Black Panther-bevægelsen.

MB! Som et kuriosum – for tilhængere af Bob Dylan – kan de nævnes, at man på CD’en finder Bob Dylans "George Jackson", som er en af de svært oprdrivelige Dylan-sange.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

182 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62