Joe Moretti – guitaristen på “Shakin’ all over” med Johnny Kidd and the Pirates – er død

29. februar 2012

Navnet Joe Moretti siger nok de færreste noget. Men de fleste rockelskere kender "Shaking’ All Over" med Johnny Kidd and the Pirates. Den blev nr. 1 på den amerikanske hitliste i 1960 og var en født klassiker af den slags, som andre bands tog med sig i øveren eller indspillede ærbødige versioner af. Det sidste sket for bands som canadiske Guess Who og engelske Who.

Et af de mest karakteristiske træk ved originalen – og et af de træk, der siden har inspireret rigtig mange – var Joe Morettis vibrato-guitarspil. Beach Boys huggede det til deres "Rock’n Roll to the Rescue."

Joe Moretti, som nu meldes død i en alder af 74 år, var skotte. Født i Glasgow, hvor han sidst i halvtredserne spillede med lokale bands,bl.a. Kansas City Band. I 1958 flyttede han sammen med sin unge kone, Pina, til London, hvor han spillede sammen med bl.a. Tony Sheridan og Brian Bennett og skabte sig et ry som en guitarist, der teknisk og med hensyn til sound var forud for sin tid. Via et job hos Vince Taylor and the Playboys og Johnny Duncan and his Bluegrass Boys kom Joe Moretti i 1960 med i Johnny Kidd and the Pirates og fik chancen for at spille lead-guitaren på "Shakin’ all over", da en anden guitarist i gruppen – Alan Caddy – var usikker på opgaven. Med hjælp af en metallighter som slideværktøj lykkedes det Moretti at skabe den særlige vibrerende lyd, der blev et vandmærke på den indspilning. Og sikrede Moretti en plads på rockens stjernehimmel. Indspilningen blev fulgt op af "Restless", men Moretti forblev løst tilknyttet til Johnny Kidd and the Pirates, fordi han blev engageret som backingmusiker for Gene Vincent, som han turnerede i Storbritannien med.

Morettis karriere kan beskrives som free lancerens. Ud over at spille med i forskellige bands arbejdede han som sessionmusiker for pladeselskaberne EMI, Pye og Decca. Og hans velanskrevne guitarspil kan høre på en lang række kendte indspilninger, fx Tom Jones’ "It’s Not Unusual" (1965), Chris Farlowes "Out of Time" (1966) og Donovans "Mellow Yellow" (1967). Som mange andre sidemen og studiomusikere måtte Joe Moretti finde sig i, at andre tog æren for hans præstationer og affinde sig med at overleve i relativ ubemærkethed. Selv om andre kunstnere vidste, hvad han stod for. På grund af skattegæld måtte Joe i starten af firserne søge i skattely i Sydafrika, hvor han boede frem til sin død den 9. februar.

4 kommentarer

  1. Boris Larsen kommentarer:

    Hvis jeg ikke husker galt og er mis-informeret, sÃ¥ har de haft den navnkundige guitarist Ritchie Blackmore (ex. Deep Purple) tilknyttet til deres indspilning “Send For That Girl” fra 1966. Men om han var medlem af gruppen eller blot blev hyret som studio musiker til nummeret, ved jeg ikke.

    Han blev flittigt brugt i mange musikalske sammenhænge (ligesom Jimmy Page, ex. Led Zeppelin) inden han for alvor blev kendt for sit sublime guitarspil.

    Mvh Boris

  2. capac kommentarer:

    @Boris Larsen: Jeg ved, at Blackmore inden sin tid i Deep Purple, arbejde som sessionmusiker for pladeproduceren Joe Meek, der bl.a. arbejde sammen med Gene Vincent (som Moretti spillede for…). SÃ¥ mon ikke det er som studiomusiker, han har været ind over?
    I øvrigt har jeg læst, at Led Zeppelin har brugt Johnny Kidd and the Pirates’ sange meget i øveren…

  3. Boris Larsen kommentarer:

    Jo, jeg tror du har ret – det lyder meget sandsynligt.

    Pudsigt det der med Zeppelin og deres brug af The Pirates sange.. ;-)

  4. capac kommentarer:

    @Boris Larsen: Eller mÃ¥ske er det typist Led Zeppelin, der jo ‘stjal’ med arme og ben! ;)

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

307 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62