For 40 ̴r siden: Creedence Clearwater Revival РMardi Gras

9. april 2012

På dette tidspunkt i april for fyrre år siden udkom Creedence Clearwater Revivals sidste album Mardi Gras. Kort tid efter udgivelsen af pladen gik bandets medlemmer hver til sit.

Tom Fogerty – storebroder til bandleder John Fogerty – havde allerede taget sit gode tøj og var gÃ¥et. Ã…rsagen var angiveligt, at John Fogertys voksende dominans (for nu at sige det pænt) i gruppen, var blevet en belastning for Tom og de andre.

Paradoksalt nok er Mardi Gras pÃ¥ mange mÃ¥der udtryk for kollektivet og afspejler ikke John Fogertys kreative førerstilling. PÃ¥ pladen deler Fogerty æren – som forsanger og sangskriver – med Stu Cook og Doug Clifford. Og mÃ¥ske er det ogsÃ¥ forklaringen pÃ¥, at pladen – selv om det solgte pænt og indkasserede en guldplade – ikke kunne leve op til de foregÃ¥ende seks albums succes.

Det var ogsÃ¥ John Fogertys sange, der blev taget fra som singleudspil – og resulterede i det sidste hit med “Sweet Hitch-Hiker” ( en 6. plads pÃ¥ Billboards popliste). Det var uden tvivl John Fogerty, der havde stemmen i det band – og sangskriverevnerne. Det er Fogertys sange – især “Sweet Hitch-Hiker” og “Someday Never Comes – man husker fra det album. Og sÃ¥ bandets sprælske version af “Hello Mary Lou” (Gene Pitney, Cayet Mangiaracina).

Kritikeresset Robert Christgau – som jeg har for vane at citere pÃ¥ grund af hans fyndige udmeldinger – fælder dommen over pladen: “only inspired Fogerty vocals might save C&C’s competent-plus to competent-minus filler from a lifetime in Lodi.“. Og giver pladen karakteren B. De foregÃ¥ende fik A. Og sÃ¥ bemærker Christgau noget andet – og helt rigtigt. Cooks og Cliffords fremtrædende rolle i flere af sangene gør den til en countrypræget plade (og i mine ører en ret ordinær sÃ¥dan). Pladen gav ogsÃ¥ et fingerpeg om, hvad der var i vente. En solokarriere for John Fogerty og en mere anonym rolle for de resterende medlemmer i musiklivet.

Sweet Hitch-Hiker

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Henrik Christensen kommentarer:

    Fin ting om det frygtelige punktum for en ellers flot stribe af klassiske plader. Dog er det Someday never comes, og ikke Sunday.

  2. capac kommentarer:

    @Henrik Christensen: Jeg retter med det samme. Ja, man kan godt forstå, at disse plader er blevet genoptrykt igen og igen.

Skriv en kommentar

519 har læst indlægget
13,162