Julie Michelsen serverer popmusikalske cupcakes

23. april 2012

Det er næppe nogen tilfældighed, at Julie Michelsen med coverlayoutet til sin nye plade fremkalder associationer til en svunden tid, hvor kvindernes plads endnu var i hjemmet, og hvor huslige sysler som kagebagning og hÃ¥ndarbejde var kvindelige ‘værdier’, der ikke stod til diskussion. PÃ¥ coverfotoet bærer Julie et fad med de nu om stunder sÃ¥ populære cupcakes frem mod lytteren, iført røde læber, røde negle, røde øreringe og en ærmeløs, smÃ¥prikket kjole, altsammen noget, der sender i hvert fald denne lytter tilbage til de tidlige tressere og halvtredserne.

Gamle feminister vil muligvis fÃ¥ cupcaken galt i halsen ved sÃ¥ledes at blive erindret om en tid, hvor bh’en endnu ikke var smidt pÃ¥ bÃ¥let og skiftet ud med unisextøj og lilla bleer som hovedbeklædning – og det endnu var legitimt at dyrke traditionelle, kvindelige dyder og hjemlige sysler.

Men der er ikke noget bagstræberisk over Julie Michelsens plade. Jovist, den er nok gammeldags i den forstand, at den bekender sig til en glad popmusik, der havde kronede dage dengang. Popmusik med enkle, iørefaldende melodier og tekster, der kredsede om den uopslidelige tematik: parforhold, kærlighed, ensomhed osv. Men også en popmusik, der i arrangement og tonesprog er helt moderne.

Pladen er Julie Michelsens første dansksprogede langspiller i eget navn. Men den musikkonservatorieuddannede Julie er langt fra noget ubeskrevet blad. Som sine søskende Mads (kendt fra Gnags) og Anne-Dorte har Julie gået på den århusianske talentudklægningsskole Århus Friskole og har siden beskæftiget sig med musikken. Hun var med i bandet Sugarchock og powerpopgruppen Love Julie, hvor hun skrev tekster og sang for. På engelsk. Men mest kendt er hun nok for sin deltagelse i successen Venter på Far, hvor hun optrådte sammen med storesøster Anne Dorte. I 2006 kom så Julies første album i eget navn, ”The Saddest Songs In The World”, der som titlen antyder dyrkede melankolien og tristessen i tekst og musik.

PÃ¥ den nye plade har Julie ikke helt givet slip pÃ¥ det melankolske – hvilket ogsÃ¥ er svært i kærlighedssager – men først og fremmest er der tale om 11 lette popsange. Den indledende sang “Kom nu” har med sin uforskammet smittende omkvæd et oplagt hitpotentiale, der burde sikre den fast plads pÃ¥ musikradioernes playliste. Ikke alle sangene er sÃ¥ let tilgængelige som “Kom nu”, selv om en sang som “Hjemme nu” er tæt pÃ¥, men de øvrige sange vinder derimod ved at blive genhørt. Fælles for dem er, at de besidder en forførende charme, der let gør en afhængig.

Teksterne, som Julie selv stÃ¥r for, der mundrette og tæt pÃ¥ hverdagssproget, fx nÃ¥r Julie synger: “Skide lige meget hvad de andre sir'”. Den var nok ikke gÃ¥et i de tidlige tressere med bandeord, men det afslører ogsÃ¥, at godt nok er der tale om poptekster, der bogstavligt talt kan rime pÃ¥ bÃ¥de “hjerte” og “smerte”, men det er ogsÃ¥ tekster i traditionen efter Anne Linnet og Shit & Chanel, hvor hverdagspoesien kan knækkes og brækkes, sÃ¥ den følger musikken ubesværet. “Alle dage frem og tilbage/Ingen slipper uden en klagesang”…

Ikke overraskende synger den sanguddannede Julie godt og rent med en stemme, der er fuld af feminin ynde og både behersker den stille fortrolighed og den popmusikalske gennemslagskraft. Julie spiller selv på guitar på nogle af sangene og akkompagneres af en professionelt hold bestående af Johanes Nørrelykke (sang, guitar), Bastial Sjelberg (bas), Anders Holm (trommer og slagtøj), Robert Karlsson (bratch) og Jeppe Saugmann, Jonas Berg og Palle Hjort (trædeorgel og andre tangenter). Og de leverer popmusikalsk bagværk, der godt nok har popmusikkens enkelhed, men også er pyntet med alskens musikalske frostings og dekorative påfund, der appellerer til voksne lyttere, der ikke vil nøjes med syng-med-pop. Alt i alt har Julie serveret en bakke med popmusikalske cupcakes, der giver appetit på mere bagværk fra hendes ferme hånd. Velbekomme!

Lyt til Julie på hendes hjemmeside.

NB! Pladen udkommer i dag på Julie Michelsens eget plademærke More Love Records i samarbejde med Target Records.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

5 kommentarer

  1. Henrik Sanderbo kommentarer:

    Hej Capac. Tak for en god blog, som jeg jævnligt dykker ned i.

    Jeg kan ikke umiddelbart finde et sted, hvor man kan lave opslag ud af det blå, så derfor tillader jeg mig at smide en kommentar ind under artiklen om Julie, selv om hun intet har med sagen at gøre :)

    Mit spørgsmål er: Kan det passe, at du på din efterhånden meget omfangsrige blog aldrig har skrevet om Stan Ridgway? Der kommer i hvert fald ikke noget frem, hvis man prøver søgefunktionen.

  2. capac kommentarer:

    @Henrik Sanderbo: Tak for komplimentet. Selv om jeg efterhÃ¥nden har skrevet om mange kunstnere, sÃ¥ har jeg vist ikke været omkring Stan Ridgeway. Men jeg lytter gerne til ideer og forslag – og vender tilbage til dem, nÃ¥r det lige passer ind i det løbende blogskriveri.
    PS. Jeg går ikke op i om kommentarerne knytter sig til indlæggets indhold, og jeg svarer stort set på alle kommentarer.

  3. Henrik Sanderbo kommentarer:

    Det kunne jo være, at du fandt ham interessant? Jeg har selv dyrket ham og hans veje og vildveje en del år, men han er vist en niche for afficionados. Lige fra sin tid med Wall of Voodoo og op igennem hele solokarrieren har Stan Ridgways speciale været den komprimerede fortælling sat til musik. Små film, om man vil. Og ærkeamerikansk.

    Hans eneste tilløb til et hit var Camouflage, som egentlig var skrevet som en satirisk kommentar til Vietnamkrigen. Den gik til alles overraskelse hen og blev noget af en klassiker. Ellers har han vist ikke trukket de store overskrifter. Forbløffende nok turnerede han i Norge i november 2011, hvad jeg stadig ærgrer mig over, at jeg opdagede for sent.

    Interesserede kan eventuelt begynde her:

    http://www.youtube.com/watch?v=ZNx8Ilp1Zas

    Eller her:

    http://www.youtube.com/watch?v=p7iARb-JpaY

    Eller her:

  4. capac kommentarer:

    @Henrik Sanderbo: Tak for ideer og links. Jeg vil tjekke op på ham og Wall of Voodoo, som jeg kun kender af navn.

Skriv en kommentar

601 har læst indlægget
14,610