En interessant genudgivelse: The Swans – Burning World

1. maj 2012

Af en eller anden grund, der sikkert fortaber sig i kontraktforhold, royaltiesproblemer og deslige, har The Swans’ album Burning World fra 1989 været svært opdrivelig uden for second-hand-butikkerne, hvor den til gengæld har kostet en anseelig sum penge. Men nu er pladen sÃ¥ omsider blevet alment tilgængelig for almindelige pladekøbende forbrugere.

Pladen er post-punkbandet Swans bud pÃ¥ et mainstreamprodukt. Og meget sigende var medlemmerne – og ikke mindst forgrundsfiguren Michael Gira – ikke tilfreds med stjerneproduceren Bill Laswells produktion, der tæmmede det legendariske No Wave-band, som dyrkede en støjende, til tider atonal, og alt andet end hitlisterettet musikform.

Burning World var og er det eneste album fra gruppen pÃ¥ et stort plademærke (uni/MCA). Og da pladen solgte elendigt, blev Swans selvfølgelig droppet. Selv om Michael Gira kaldte Bill Laswells produktion, der trak Swans i en mere popspiselig retning og tilførte musikken flere lag i kraft af sessionmusikere, for et “mismatch”, sÃ¥ er det netop som sÃ¥dan, pladen fortjener opmærksomhed: Som et møde mellem poppen og den musikalske undergrund, der dyrker overskridelsen af rock- og popmusikkens skabeloner. Netop i modsigelsen og spændingsfeltet mellem de to yderpoler bliver Burning World en overbevisende og æstetisk tilfredsstillende plade. PÃ¥ trods mÃ¥ske – men ikke desto mindre…

Love will tear us apart Mona Lisa Mother Earth – God damn the SunI remember who you are

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. Morten kommentarer:

    Ã…h, det er godt nyt. Jeg har længe været begejstret for sange som I’ Remember Who You Are’ og ‘God Damn the Sun’, og selv om de begge er at finde pÃ¥ den strÃ¥lende ‘Various Failures’-opsamling, sÃ¥ bliver det godt endelig at kunne fÃ¥ fingre i dem pÃ¥ det regulære album.

  2. capac kommentarer:

    @Morten: Ja, det er et fascinerende værk i al sin sammensat- og modsætningsfuldhed.

  3. Peter Thygesen kommentarer:

    Jeg er meget enig i én af artiklens pointer, nemlig at “Burning World” er et overordentligt
    interessant møde mellem post-rockende band og kommercielt pladeselskab (OK! mere kommerciel er Bill Laswell sÃ¥ heller ikke, men dog sikkert alligevel uvant terræn for et band, der tidligere satte en ære i at tage kvælergreb pÃ¥ rock-musikken (nævner i flæng: “Cop”; “Greed”, “Children of God”)). Pladen er faktisk temmelig ofte i omdrejninger pÃ¥ den hjemlige grammofon, ikke som et eksempel pÃ¥ et band, der solgte ud, men simpelthen fordi den er god. Mismatch eller ej.

  4. capac kommentarer:

    @Peter Thygesen: Ja, det er jo det, det handler om. Kommerciel eller ej, så er det en rigtig god plade.

Skriv en kommentar

215 har læst indlægget
13,773