Return to sender – og andre filmsange med Elvis Presley
5. maj 2012
Nogle gange spiller erindringen en et puds. Et kort øjeblik var jeg overbevist om, at jeg havde en singleplade med Elvis Presley, der synger “Return to sender”. Men jeg huskede forkert – og forvekslede den med “One broken Heart for sale“. Begge sange hører til de sange med Elvis, der gjorde et stort indtryk mig, da jeg var en dreng på 9-10 år. Og forvekslingen har måske en forklaring. Sangene stammer fra årene 1962-63 og er med i to af de spillefilm, Elvis indspillede i de år. “Return to sender” var med på soundtracket til “Girls, Girls, Girls” (1962) og “One broken Heart for sale” indgik i “It Happened at the World’s Fair “, der kom året efter.
Dengang sad jeg nemlig troskyldigt hver søndag eftermiddag i Phønix bio og så Elvis-filmene, når de blev vist. Og min indgang til Elvis’ musik var disse film, der jo almindeligvis betragtes som en svag periode i karrieren. Selv om jeg hørte halvtredserrocksangene hos Jørgen Mylius, så fik jeg nok først et forhold til dem senere. Det var filmene, der betød noget for den unge Elvis-fan.
Med til at fastholde de to sange i erindringen er også det forhold, at de hører til blandt de første Elvis-sange, der blev registreret på de danske hitlister. Faktisk er “Return to sender” med den første af de lister, Henrik Schmidt-Sivertsen har samlet på www.danskehitlister.dk. Den dukker op på førstepladsen på Top 20/30 i uge 5 i 1963 og bliver på listen i 13 uger. “One broken Heart for sale” får også 13 uger på listen med en 5. plads som bedste placering. Den dukker op i uge 12 i 1963 og ligger sammen med “Return to sender” og to andre Elvissange “Kid Galahad” og “Kiss me quick”. Jovist, det var i præ-Beatles-perioden og Elvis var et stort navn.
I det fornemme bokssæt The essential 60’s masters fra 1993 (superviseret af den danske Elvis-kender Mikael Jørgensen) er filmindspilningerne ikke med. Selv om det ikke står direkte, så kan man godt forstå fravalget af filmindspilningerne (koncertoptagelserne, tv-optagelserne m.m.) som en kvalitativ prioritering. Filmsangene har ikke samme klasse og status som de “rene” studioindspilninger. Uden at være decideret uenig i prioriteringen, så vil jeg godt forfægte det synspunkt, at der i filmene gemmer sig en række fine indspilninger, som nok kunne berettige en bokssætudgivelse med soundtrackene fra de mange film, Elvis indspillede.
Heldigvis findes der en del opsamlinger med Elvis-filmsange, fx den udmærkede dobbeltcd fra 2007 Elvis at the Movies, der indeholder 40 sange – fra “Love me Tender” (fra filmen af samme titel) til “Rubberneckin'” (Change of Habit). Og så er begge de ovenfor omtalte sange også med.
5. maj 2012 kl. 16:03
Der er faktisk lavet en efterfølger til Essential 60’s masters boksen. Den hedder “Essential 60’s masters II” med filmsange. Den udkom i 1995, sÃ¥ vidt jeg husker. Den indeholder et udvalg af filmsange.
Du har ret i, at der er nogen perler imellem filmsangene – eksempelvis “They Remind Me too Much of you” (http://www.youtube.com/watch?v=VuLWBLzFw8U)
5. maj 2012 kl. 16:10
@Christian Rantzén: Tak for din hurtige opdatering. Ja, jeg har tjekket, og du har ret med hensyn til boks II. Jeg er faktisk stødt på den før, men har åbenbart glemt den. Måske har den heller ikke fået så meget opmærksomhed som den anden boks og halvtredserboksen?
5. maj 2012 kl. 17:13
Nej, det har den ikke. Det var en lille to cd boks og ikke i det store LP format som hhv. 50’er, 60’er og 70’er boksen kom i.
Hvis man som “ny lytter” gerne vil have et godt overblik, kan jeg anbefale den nye genudsendelse af 60’er boksen i lille format. Koster omkring 200,- kr. i pladebutikkerne herhjemme.
Elvis var fremragende som sanger i start 60’erne, desuden er der virkelig perler fra slut 60’erne med sange indspillet i American Sound Studios i Memphis, hvor ogsÃ¥ Dusty Springfields fantastiske “Dusty in Memphis” blev indspillet.
5. maj 2012 kl. 17:33
@Christian Rantsén: Ja, Essential 60’s Master I er et must, hvis man er til Elvis. Lige som halvtredserboksen.
Jeg deler helt dit syn pÃ¥ Elvis i tresserne. Han var en fabelagtig sanger, nÃ¥r han var bedst. Og der er bestemt fund at gøre, hvis man roder igennem det, andre har kaldt “affaldet”.
En anden lidt overset side af Elvis er hans religiøse sange, der også blev prioriteret bort fra Essential Masters I.
I øvrigt er udgivelserne med The King nærmest uoverskuelige. Men der findes heldigvis rigtig mange gode genudgivelser og opsamlinger, hvis man vil skyde genvej til kongen…
5. maj 2012 kl. 17:45
Det kan i virkeligheden gøres meget enkelt, køb de klassiske albums med Elvis hvis man gerne vil have et godt udgangspunkt, så bliver musikken også sat ind i den rette historiske kontekst, hvis man sammenligner med de øvrige kunsterne fra tiden:
“Elvis” fra 1956,
“Elvis is Back” fra 1960 (findes pÃ¥ Sony Legacy fra 2011)
“His Hand in Mine” fra 1960,
“Pot Luck” fra 1962
“How Great Thou Art” 1967
“From Elvis in Memphis” 1969 (Sony Legacy 2009).
Med ovenstÃ¥ende 6 udgivelser synes jeg man fÃ¥r et godt overblik over en musikalsk udvikling, men ogsÃ¥ mÃ¥ske en forstÃ¥else af hvor egenrÃ¥dig Elvis var i 60’erne.
Det virker eksempelvis meget atypisk at udsende en gospel lp i 1967, hvor The Doors, Jimmy Hendrix og Beatles var på toppen.
5. maj 2012 kl. 17:59
@Christian Rantsén: Et rigtig godt forslag! Og sÃ¥ kunne man mÃ¥ske supplere med nogle af de gode opsamlinger, hvis man er i det humør. Fx den underholdende opsamling med hans nr. 1 hits eller “Elvis ’56”. Der er mange muligheder.
5. maj 2012 kl. 18:11
30 number 1 hits er en god opsamling, dog er lyden “boostet” pÃ¥ den opsamling – sÃ¥ hvis man vil høre hvordan musikken lød i den oprindelige form, i lp-format, mÃ¥ jeg anbefale de klassiske lp’er som jeg har beskrevet, ligesom med genudsendelsen af Beatles albumene i 2009, synes jeg det er vigtigt at musikken bliver præsenteret i den helhed en lp er (var) og er tro mod det oprindelige lydbillede.
5. maj 2012 kl. 20:26
@Christian Rantsén: Ja, ‘remastering’ er en problematisk ting. Jeg er ikke fanatisk omkring det med lyd. Det skyldes nok, at jeg er vokset op med lyd fra gamle rørforstærkede mono-radioer, transistorradioer osv. SÃ¥ vænner man sig til, at musikken nok skal klare sig, selv om lyden ikke er den bedste, hvis bare musikken er god nok…
5. maj 2012 kl. 21:26
Jeg er Ã¥rgang ’80, er heller ikke over fanatisk omkring lyd, men er ked af den udvikling lyd har gennemgÃ¥et med mp3 og kompresset lyd i radioen m.v. Derfor vil jeg gerne have, at lyden er sÃ¥ tro mod originalen som muligt.
Man fixer jo heller ikke lige Mona Lisa (uden sammenligning i øvrigt) med et lag ekstra stærke farver :-)
Jeg kan godt lide de gamle indspilninger, mono eller stereo. De har nemlig deres charme selvom lyden ikke er fantastisk.
5. maj 2012 kl. 23:20
@Christian Rantsén: Jeg er ret enig. Hellere en ordinær AAD CD end en oppustet ‘remaster’.