En materialists bekymringer
9. juli 2007Vi lever ikke kun i ideernes verden. Materien kommer vi ikke udenom. Men, hvorfor behøver man ligefrem at få et emotionelt forhold til det materielle? Jo, fordi ting ofte har en historie. Tænk blot på alle de anakronistiske og nostalgiske indlæg her og hisset.
Det er da også gået sådan, at capac har fået et nært forhold til sit retro-automobil, som han arvede efter sin gamle far. Capac regnede ikke med, at den skulle være i familien længere, end det tog at sætte den til salg for en passende pris. Sådan skulle det ikke gå. Nu er den her på tredje år, og capac er begyndt at holde af det gamle dyr. Derfor var det ikke uden en vis bekymring (at bekymre sig er noget, man skal undgå, jævnfør Regitze…), at der lød en ringende, bankende metallisk lyd, da bilen blev startet her til morgen. Den smeldende, skingre lyd kom fra udstødningrøret kunne jeg se, da jeg var kommet ned på alle fire og havde fået hovedet så langt ind under vognen, som muligt var. Derfor slog capac et smut forbi den lokale mekaniker, Jørgen, der kun ligger et stenkast fra capacs garage. Heldigvis viste det sig, at der var tale om ubetydelig metalring, der havde revet sig løs. Med lidt rustopløsningsmiddel og et par fastnøgler skulle problemet kunne løses – uden omkostninger. Det sidste er ikke uvæsentligt, for det er dyrt at komme til mekanikeren. Og indtil videre har automobilet ikke budt på voldsomme udgifter. Heldigvis.
11. juli 2007 kl. 09:02
En sød dyt, og ja man bliver sentimental med nogen ting, selvom det “kun” er ting ;-)