Genhør med: The Tokens

15. maj 2012

Doo-wop-vokal-gruppen The Tokens er uløseligt forbundet til deres allerstørste hit fra 1961, "The Lion Sleeps Tonight". Inden gruppen nåede så langt havde de under navnene The Linc-Tones,der bl.a. Neil Sedaka havde som medlem, og Darrell & the Oxfords – indspillet nogle få singleplader, der ikke rigtig gjorde noget væsen af sig.

Men efter nogle udskiftninger i gruppen sprang Jay Siegel, Hank Medress, Phil Margo, Joe Venneri og den kun 13-år gamle førstetenor Mithc Margo ud som The Tokens i 1960. Fem år efter gruppens dannelse.

Den første single under det nye navn, "Tonight I Fell In Love" blev et hit med en 15. plads på Billboards liste og banede vej for en optræden på den tids svar på X-Factor-programmerne, American Bandstand. Og det sikrede igen The Tokens muligheden for at indspille flere plader, bl.a. deres fortolkning af zulu-afrikaneren Solomon Lindas and the Evening Birds’ "The Lion Sleeps Tonight". Det resulterede i tre uger på toppen af Billboards Hot-100. De to singler forblev gruppens største successer og resulterede i millionsalg og guldplader. Men i årene efter havde The Tokens ni andre mindre hits på top 100-listen. Efter 1970 dannede bandet deres eget produktionsselskab, Bright Tunes Productions, og pladeselskab, B. T. Puppy Records – og hjalp andre vokalgrupper på vej.

The Tokens har eksisteret siden dannelse og optrådte så sent som i 2000.

Til historien om The Tokens hører også, at de tabte en sag om ophavsrettigheder til dele af sangen "The Lion sleeps tonight", der jo oprindeligt blev skrevet af Solomon Linda (hvis efterkommere også har kørt retsager…) og en retsag om retten til at bruge navnet The Tokens. Tilbage står, at The Tokens var en af de mange lytteværdige doo wop-grupper, der ekscellerede på poplisterne, inden The Beatles og The British Invasion satte en ny og anderledes dagsorden for poppen. Hvor gode de var kan man høre på en ny udgivelse af gruppens album It’s A Happening World, som Warner Brothers udsender til juni. Ud over The Lions sleeps (nu omdøbt til "Wimoweh 5 1/2 Years later"…) indholder udgivelsen albummets numre og en snes singleudgivelser. Albummet kom første gang i 1967 og afspejler mødet mellem halvtredser doo wop og de nye tendenser i populærmusikken. Det er solskinspop med overtoner af The Beatles, jazz og The Summer of Love. Vokalpop, der når den er bedst, er på niveau med The Left Banke, The Turtles og The Merry-Go-Round.

2 kommentarer

  1. torben bille kommentarer:

    Godt at grave dem frem af glemslen. The Tokens som sådan tabte dog ingen ophavsretssag om sangen. De forsøgte at føre en sag, hævdende at de havde tilføjet nye elementer til sangen. Sagen kom aldrig for retten, men den blev afvist på grund af forældelse.

    Det vil føre for vidt at komme ind pÃ¥ her – der er skrevet bøger om den sangs historie – men Wiki har et nogenlunde forstÃ¥eligt link:

    http://en.wikipedia.org/wiki/The_Lion_Sleeps_Tonight#Copyright_issues

  2. capac kommentarer:

    @Torben: Ja, jeg havde heller ikke lyst til andet end lige at nævne det juridiske. Det vigtigste er, som du anfører, at grave dem frem. For det fortjener de…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

206 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62