Fiona Apple – The Idler Wheel

12. juni 2012

Der skulle en Beatles-sang til, før jeg for alvor fik ørerne op for den amerikanske singer-songwriter Fiona Apple. Det var, da Apple bidrog til soundtracket på Gary Ross’ henrivende og fascinerende film om forholdet mellem fiktion og virkelighed Pleasantville (1998). Her synger Fiona Apple i en central scene en næsten søvnig, tilbagelænet udgave af “Across the Universe“. Ikke bare er det en kongenial fortolkning, men Apple tilfører med sin dejlige kontraalt den smukke sang noget søvnigt-drømmerisk, som passer rigtig godt til Beatles-sangen.

Den 34-årige new yorker (født på Manhattan) Fiona Apple McAfee Maggart – som hun hedder, hvis det hele skal med – er aktuel med albummet The Idler Wheel is wiser than the Driver of the Screw and Whipping Cords will serve you more than Ropes will ever do…(lyt med her), som har ladet vente på sig hele syv år. Det er hendes fjerde album siden debuten fra 1996 Tidal.

Fiona blev født ind i en kunstnerisk familie. Faderen er skuespiller og moderen sangerinde. Og med forbindelser til showbiz var det rimeligt let for den talentfulde sangerinde og pianistinde at nå igennem til en pladekontrakt, da hun i 1994 lod en god bekendt viderebringe et demobånd til de rette kontakter. Debutalbummet solgte stort og det samme gjorde singleudspillet “Criminal“, der blev et hit på MTV også – blandt andet i kraft af en pikant video med en letpåklædt Fiona i hovedrollen.

Men selv om Fiona Apple har haft let adgang til medierne, så er hun langt fra tilpasset eller til fals for industriens kompromisser. Hun vakte således skandale, da hun ved modtagelsen af en MTV-video-pris som “bedste nye kunstner” for sangen “Sleep to dream” talte den selvspejlende videovirkelighed direkte imod. I det hele taget har Fiona Apple vist sig at være en kunstner, der er temmelig kompromisløs. Ganske vist har hun haft succes med sine storsælgende album, men hun har ikke strøget pladeselskaberne med hårene. Hendes andet album havde en nærmest usælgelig, rekordlang titel – When the Pawn Hits the Conflicts He Thinks like a King What He Knows Throws the Blows When He Goes to the Fight and He’ll Win the Whole Thing Fore He Enters the Ring There’s No Body to Batter When Your Mind Is Your Might So When You Go Solo, You Hold Your Own Hand and Remember That Depth Is the Greatest of Heights and If You Know Where You Stand, Then You’ll Know Where to Land and If You Fall It Won’t Matter, Cuz You Know That You’re Right – og da hun skulle indspille album nr. 3, Extraordinary Machine, måtte produceren gennemtrumfe skrappe betingelser (bl.a. at der ingen dead-line blev fastsat) over for pladeselskabet Epic for overhovedet at få Apple med i studiet. Apple har også overvejet at droppe sin pladekarriere og har præsteret at udvandre fra en af sine koncerter, fordi hun ikke var tilfreds med lyden. Jo, en ung dame med holdninger, der også afspejler sig i hendes tekster.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

274 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62