Det er en hård regn der vil falde – dagens sang og sangtekst

22. juni 2012


Bob Dylan-A Hard Rain’s A-Gonna Fall (1964) by gillriser5

Å, hvor har du været, min blåøjede søn

Å, hvor har du været, min kære dreng?

Jeg snublede op ad tolv tågebjerge

jeg kravled og ad seks krumme veje,

jeg standsede midt i syv triste skove

jeg var ude foran en snes døde have,

Jeg kom ti tusind mil ned i kirkegårdsgabet,

og det er en hård, og det er en hård,

det er en hård,

det er en hård regn der vil falde

Medens jeg stod der i den milde, silende sommerregn ved hækken med den store grønne Perrier-stofparaply over mit hoved og ventede på, at Gravhunden skulle få tisset af, dukkede  Beatles’ “Rain” op i min bevidsthed og blev hurtigt afløst af Dylans energiske “It’s a hard Rain gonna fall”. Og kort efter faldt tankerne på den afdøde digter og kritiker Poul Borums musikalsk lydhøre og kongeniale gendigtning af tidlige Dylan-sange fra 1969 (i Ny amerikansk poesi). Jeg husker ikke, om de nogensinde blev itonesat, men de fortjener det i hvert fald, selv om andre har gjort mere end hæderlige forsøg på at synge Dylan på dansk, bl.a. Steffen Brandt og senest Johs. Andersen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

5 kommentarer

  1. torben bille kommentarer:

    Det har de desværre ikke, selv om de faktisk alle er vældigt sangbare…

  2. capac kommentarer:

    @Torben: Ja, man kan ligefrem høre melodierne for sit indre øre, når man læser dem. Måske har Brandt og Andersen ‘glemt’ dem!?

  3. torben bille kommentarer:

    Andersen kender dem.

  4. capac kommentarer:

    @Torben: Det gør han sikkert, men de har nok ikke passet ind i hans i øvrigt udmærkede Dylan-plade….

  5. capac kommentarer:

    @Torben: Min gamle studie- og kollegiekammerat Steffen kender dem sikkert også.

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image

læst 107 gange
Side 1 af 11
7892