Genhør: Halfnelson – 1971 – et mesterligt album
10. juli 2012
Bandet Sparks er dukket op et del gange de sidste par uger på min nysgerrighedsradar. Og det fik mig til at tænke på dengang, hvor Jørgen (de) Mylius aldrig forpassede en chance for at nævne, at Sparks oprindeligt hed Halfnelson – og udsendte en plade under det navn. Det var i 1971. Han nævnte det så mange gange, at jeg måtte have fat i den plade og lytte til den. Og heldigvis for det, for det er en fabelagtig plade.
Den blev udgivet af det lille pladeselskab Bearsville Records og slog overhovedet ikke an. Den kom slet ikke ind på den amerikanske hitliste – i hvert fald så langt nede, at ingen bemærkede den. Da Halfnelson kort tid efter udsendelsen af pladen skiftede navn til Sparks blev pladen genudsendt med et andet og knapt så opfindsomt cover – og solgte lidt bedre. Det var først, da Sparks havde slået deres navn fast med album som Kimono my house – der inkluderede hitsinglen “This Town Ain’t Big Enough for Both of Us” – og Propaganda (begge 1974), at interessen for debutalbummet for alvor voksende – og siden er den blevet genoptrykt igen og igen. Og det er forståeligt.
Halfnelson har alt det, som gruppens centrale figurer og sangskrivere – brødrene Ron og Russel Mael – har at byde på. Intelligente, udfordrende, sprogligt udfordrende og velturnerede tekster. Og musik, der subtilt blander alskens genrer og stilarter – pop, elektronica, powerpoprock, klassisk osv. – til et personligt udtryk, der måske og forenklet kan beskrives som en intellektuelt frenetisk udgave af Queen. Det sammensatte, meget varierede musikalske univers er måske også en del af forklaringen på, at pladen i første omgang ikke slog igennem. Pladen er næsten på forhånd dømt til at være kult før noget andet.
Med deres opfindsomme og spidsfindige halvfjerdseralbum blev Sparks inspiratorer for en lang række andre bands. I mine ører er der ingen tvivl om førnævnte Queen har fundet ideer til deres symfoniske rock – og folk som Roxy Music og David Bowie har sikkert også løftet på øjenbrynene over Ron og Russel Maels idérige, kulørte artpoprock.
Lyt til Halfnelson – her.
