Klezmer

16. juli 2007

Som nævnt indkøbte jeg to klezmer-cd’er på biblioteket. Den ene er med den nok mest kendte danske klezmer-kunster Channe Nussbaum og gruppen Spielloks. Titlen er “Copenhagen Klezmer” (Danica 1996-97). Ud over Channe, der har skrevet og arrangeret de fleste af pladens sange, bestod Spielloks af guitaristen Torben Steno (kendt fra Mick Shacks Hjemmeservice og andre tv-programmer), bassisten, klarinettisten m.m. Peter Jessen, accordeonspiller m.m. Jens Tolsgaard, bassist Peter Nielsen og Morten Krøghold, der slog på trommer og andet.
På coveret får man følgende beskrivelse af, hvad klezmer er: “Klezmer er betegnelsen for en øst- og centraleuropæisk, jødisk form for folkemusik. I dag er genren udbredt over det meste af verden – også blandt ikke-jøder. Klezmer rummer derfor påvirkninger fra mange forskellige kulturer i bl.a. Nord- og Sydamerika, Mellemøsten og nu også i Danmark.” Altså en slags world music. Spielloks hedder i dag Spielniks og kalder deres musik for “jidpop” (jiddish pop). Channe Nussbaum er også aktiv i Trio Klezmer, der også tæller violinisten Mette Smidl og den kendte harmonikaspiller Oyvind Ougaard.  Interesserede kan se og opleve Channe Nussbaum i århus Jazz-festival i morgen på Klostertorv.

Den anden cd er med gruppen The Klezmatics, og titlen er The Well (Xenophile 1998). Klezmatics er New York-baseret og spiller såkaldt amerikansk neo-klezmer. Medlemmerne tæller pt. Frank London (trumpet/sangskrivning), David Licht (trommer), Paul Morrissett (bas m.m), Lorin Sklamberg (sang og accordeon), Matt Darriau (blæseinstrumenter og sangskrivning) og Lisa Gutkin (violin). Men der har været en del udskiftninger undervej, siden gruppen blev dannet i 1986. Som den danske gruppe synges der på yiddish, men også på engelsk. Gruppen er et stort navn i USA og world music-kredse og har blandt andet vundet en Grammy for pladen “Wonder Wheel” i kategorien “bedste nutidige world music album”. Gruppen er også kendt for sine tvær-kulturelle samarbejder, fx med den palæstinensiske musiker Simon Shaheen. The Well er gruppens femte plade ud af ialt ni. Den seneste er plade med sange af Woody Guthrie (Woody Guthrie’s Happy Joyous Hanukkah fra 2006).
På de forskellige hjemmesider kan man finde flere oplysninger, billeder, videoer og musiksmagsprøver.
Video:

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

1.073 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62