Rødstrømpen og forfatterinden Suzanne Giese er død, 66 år gammel
29. juli 2012
Min første tanke ved den triste nyhed var: Det er sgu da alt for tidligt. Den næste var: Vi er i færd med at skrive de sidste kapitler af fortællingen om “’68’erne”, “ungdomsoprøret”, “kvindefrigørelsen” og de andre tresser- og halvfjerdserfænomener.
Suzanne Giese var en af de markante kvindestemmer i den flok af unge, veluddannede “mellemlagskvinder”, som man sagde dengang, der sørgede for, at feminismen blev hørt. Og hun fortsatte med at tale dens sag, selv om stemmen med tiden ikke længere skar så tydeligt igennem. Men det var ikke Gieses skyld, snarere tidsåndens.
Den nye feminisme, vi i disse år kan læse om i bl.a. damebladene, handler mest af alt om at gøre karriere på mændenes præmisser, at få adgang til direktionsgangene og bestyrelsesposter i virksomhederne. Og denne individualistiske kamp ville være utænkelig uden Suzanne Giese og hendes “medsøstres” kamp for ligestilling i halvfjerdserne. De gamle feministers kamp lykkedes langt hen ad vejen – selv om der stadigvæk er knaster tilbage, fx ligelønnen, men noget gik også tabt: solidariteten og den sociale kamp.
Med billedet af den unge, kønne Suzanne – se bogomslaget ovenfor – på nethinden griber man sig selv i at ønske, at nogle unge kvinder ville vende tilbage til den grundtanke, der var i halvfjerdserfeminismen: at ligestillingen mellem kønnene ikke bare handlede om at bytte om på kønsrollerne, om at overtage mandens privilegier osv., men om at ændre på den samfundsindretning, der muliggør ulighed og diskrimination. Hvil i fred.
Suzanne Giese havde en stadig aktiv weblog, hvor man kunne læse om hende og læse nogle af hendes artikler. Den bedste måde at ære hendes minde på er at læse, hvad hun skrev (i følge Arne Herløv Pedersen).
29. juli 2012 kl. 20:40
jeg græder.
helt udramatisk.
men der er en del at græde lidt over.
tak for denne gang, Suzanne Giese.
29. juli 2012 kl. 20:44
(og så glemte jeg at formulere det vigtigste: tusind tak for en smuk og værdig nekrolog, Capac).
29. juli 2012 kl. 20:52
Ja, jeg kniber ogsÃ¥ en lille tÃ¥re – og takker for at du sætter ord pÃ¥ lige præcis mine tanker.
29. juli 2012 kl. 21:44
@Regitze @Dana: Jeg bukker og takker.
29. juli 2012 kl. 22:42
Ja, Capac vi er ved at tage afsked med Blomsterbørnene. Suzanne Giese – tak for kamp, sjæl, ord, retning, initiativer og ikke mindst: MOD! Hvil smukt…
29. juli 2012 kl. 22:57
@Synnøve: Ja, det er tid at samle blomsterne op igen…
30. juli 2012 kl. 09:01
Kan kun sige det samme, som de andre: Meget smuk nekrolog og smukke ord. Og du har ret: Blomsterne skal samles op igen. Men hvor skal man starte, når tidsånden er så anderledes end den gang?
30. juli 2012 kl. 11:00
@Susling: Vi kan jo altid starte med os selv. Saml din blomst op! Kæft op (som Suzanne og de andre)! Skriv! Kritisér! Fantasér (om en bedre verden og et bedre liv)! Vift med den lille ble eller de farvede træperler! Kys din næste! Knyt næven om blomsterstilken! Til kamp mod dødbideriet og alt det andet, de “gamle” ogsÃ¥ sloges imod. Og sÃ¥ videre.