For 40 år siden: Mott the Hoople – All the young dudes
4. august 2012
For 40 år siden – nærmere bestemt i juli måned 1972 – udkom den engelske band Mott the Hooples fortolkning af David Bowies sang “All the young Dudes”.
Mott the Hoople, der tog navn efter en excentrisk romanfigur, blev dannet i 1969 på ruinerne af et band ved navn Silence med Ian Hunter som forsanger (og pianist). Samme år indspiller bandet et eponyme debutalbum med covernumre af Sonny Bono, Dough Sahm, Ray Davies m.fl. Hverken debutpladen eller opfølgeren Mad Shadows fra 1970 sælger mange meter, men sikrer gruppen en vis kultstatus, blandt andet havde de fået en fan i en vis David Bowie, der så muligheder i gruppen.
De to plader led nok under, at bandet, der havde rødder i engelsk R&B, ikke rigtig havde fundet deres egen stil. Og gruppen var på randen af opløsning, men ved David Bowies mellemkomst blev der holdt liv i gruppen en tid endnu. Bowie troede på bandet og gav dem sangen “All the Young Dudes” og producerede albummet med samme navn. Og med den skive blev Mott the Hoople en del af den gryende glamrockbølge i Storbritannien. Albummet solgte pænt og nåede op på en 21. plads i England – og singlen med Bowies sang blev også et hit i hjemlandet. Det blev gruppens kendingsmelodi og største singlehit. Og så banede den vejen for det efterfølgende album Mott (1973), der sendte gruppen helt op i top 10 på albumlisten.
I 1974 gik Mott the Hoople i opløsning første gang. Musikalske uoverensstemmelser, udskiftninger osv. sled gruppe fra hinanden. Bandet er dog blev gendannet flere gange siden hen med nye medlemmer. Senest i 2009.
Om ikke for andet så vil Mott the Hoople blive husket for deres udgave af Bowies “All the young Dudes“, der med rette betragtes som en af de mest vellykkede, genredefinerende sange i glamrocken. Sangen, som Bowie skrev til bandet, har al den iscenesatte teatralskhed og til det patetisk grænsende Weltschmerz-følsomhed, som man finder hos glam-frontfiguren Bowie i hans mest apokalyptiske og dystopiske sange omkring Ziggy Stardustfiguren. Bowie spiller selv saxofon og synger backing på nummeret, som er blevet optaget på Rolling Stones liste over de 500 største sange i rockens historie.
