For 30 år siden: Warren Zevon – The Envoy
11. august 2012
På det seneste har jeg – lidt tilfældigt – omtalt nogle af mine yndlingsplader. Taj Mahals “Satisfied and tickled too” var den seneste. Og det fik mig til at rode rundt i arkiverne for at finde andre.
En af dem er Warren Zevons The Envoy, der i juli måned kunne fejre 25 året for sin udgivelse. Det gik vist relativt stille af. Og det er måske ikke så underligt, for pladen blev ikke noget succes, da den udkom. Faktisk var den en salgsfiasko, der fik Warren Zevon til at droppe sin pladekontrakt med Asylum Records og i frustration selvdestruktiv kaste sig over flasken…
På pladen får Zevon hjælp af en leparelloliste af VIP-venner, bl.a. Don Henley (Eagles), Lindsay Buckingham (Fleetwood Mac), Steve Lukather, Jorge Calderón, J. D. Souther, Graham Nash og Russ Kunkel. Og sangene på pladen har alt det, man forventer af en god Zevon-sang. Iørefaldende poprockkvaliteter kombineret med intelligente tekster med både bid og eftertanke.
Det siger noget om pladen, at rockkritikkens gnavpot (og denne blogs kritikerdarling) Robert Christgau i sin forbrugervejledning giver den karakteren -A med følgende salut:
What convinces me isn’t the deeply satisfying “Ain’t That Pretty at All,” in which Zevon announces his abiding desire to hurl himself at walls–he’s always good for a headbanger. Nor, God knows, is it the modern-macho mythos of the title cut and the Tom McGuane song. It’s a wise, charming, newly written going-to-the-chapel number that I would have sworn was lifted from some half-forgotten girl group. If “Never Too Late for Love” and “Looking for the Next Best Thing” announce that this overexcitable boy has finally learned to compromise, “Let Nothing Come Between You” is his promise not to take moderation too far.
Pladen blev genudsendt på CD i 2006.
