Jimi Hendrix døde for 42 år siden
18. september 2012
På denne dag for 42 år siden forlod Jimi Hendrix – kun 27 år gammel – denne verden i en ambulance på vej til hospitalet. Blandt de mange guitarhelte, som tresserne opfostrede, var han nok den mest innovative. Den, der overskred de blues- og rockskabeloner, som andre bevægede sig inden for, samtidig med, at han udforskede de teknologiske landvindinger, der også var en del af tressermusikkens historie. Vi får aldrig at vide, hvor langt Hendrix kunne være nået med sit spil, men han satte en høj standard, der stadigvæk er målestok for enhver ny rockguitarist.
Hear my train comin (acoustic) – Hey Joe







23. september 2012 kl. 00:05
Hans frasering, hans musikalske udtryk, var så ægte. Jeg så engang en docu (i Merkur Bio) hvor Hendrix (var stoffri og) fortalte, hvor meget det smertede ham, at publikum ikke elskede hans nye musik, men altid bad om at få de gamle numre. Han var en stor show-mand, men samtidig må han have manglet en forståelse for, at publikum skal “coaches”, nurses, passes som babyer, der bliver fornærmede over at få at vide at de (vi) er babyer
Han burde på en eller anden måde have prøvet at se større perspektiver og acceptere, at verden ikke er perfekt. Den posting, hvor Neill Young fortæller at musikken skal gøre os høj, burde Hendrix have forstået: Det var ikke drugs, som gjorde hans musik bedre, det var i værste fald musikken, som gjorde at hans drugs virkede.
23. september 2012 kl. 11:46
@Donald: Ja, desværre blev han offer for rockens ruskultur. Man fristes til at kalde det en arbejdsrisiko. Nogle dør af den – ofte tilfældigt (overdosis) – andre lever længe nok til at finde ud af, at man sagtens kan blive høj på musikken og livet uden tilsætningsstoffer. Måske handler det om, at vi blive bedre til at sælge det drug, der virkeligt virker hver gang og ikke er ødelæggende: Den gode musik. Sex…and rock’n roll.