Petrus Kapell – Farup Part I & II

13. oktober 2012

Man skal vogte sig for analogier. Men da jeg første gang lyttede til Petrus Kapells nye album Farup Part I & II, kom jeg automatisk til at tænke pÃ¥ den amerikanske singer-songwriter Justin Vernon, der med sit band Bon Iver indspillede et album – For Emma, Forever Ago – i en afsides liggende hytte i Medford, Wisconsin. Vernon havde pÃ¥draget sig monocleosis – pÃ¥ dansk ogsÃ¥ kaldet kyssesyge (!) – og brugte tiden pÃ¥ at komme sig over lidelsen og pÃ¥ at indspille en række sange, der afspejler Vernons lidelseshistorie op til det frivillige exil. Kærestesorg, længsel og andre temaer fra melankoliens store opskriftsamling.

Farup I & II minder langt hen om For Emma. Den er ogsÃ¥ indspillet langt fra det hektiske storbyliv, nemlig i dagligstuen hos sangskriver og musiker Per Løkkegaards forældre i Farup. Pladen er ogsÃ¥ akustisk og indspillet under primitive forhold, ja praktisk tale “live” og med et minimun af produktion. Som Bon Iver er ogsÃ¥ Petrus Kapell i høj grad centreret om en person, Per Løkkegaard, der har skrevet alle sangene og er i centrum som sanger og musiker. Med sig har han et band bestÃ¥ende Moren Puper (piano, guitar m.m.), Jeppe Lindgren (trommer, xylofon m.m.) og Klaus Nørgaard (bas). Derudover medvirker Mads La Cour (trompe), Niels Løkkegaard (klarinet), Kristian Pedersen (Xylofon), Nikolai Høi (sav) og Andreas Tophøj (violin) pÃ¥ enkelte numre.

Det let melodisk-melankolske afsæt har Løkkegaard ogsÃ¥ tilfælles med sin amerikanske analogi. Teksterne kredser om en ung mands erfaringsverden. Forholdet til det andet uudgrundelige køn og ønsket om bÃ¥de at sætte spor i den anden efter et brud – og om at komme ud over bruddet og videre. Forsøget pÃ¥ at gøre erfaringer og blive klogere pÃ¥ livet, hvad enten det drejer sig om kæresteforhold, livets uundgÃ¥elige knubs eller forældregenerationens mentale byrde.

Men længere går analogien så ikke. For musikalsk trækker de to plader i forskellige stilistiske retninger. Ganske vist inden for indiefolkudtrykket, men Justin Vernon og Bon Iver skaber sin særegne indiefolkpop i et væv af atmosfære og sære lyde fra den afsides hytte, hvor Petrus Kapell trækker på inspirationen fra de store melankolikere i popmusikken: Nick Drake, Leonard Cohen m.fl. Og i et lydbillede, der er langt mere enkelt og ligetil. Og de to sangere synger med hvert deres næb. Vernon i grænselandet ved falsetten, medens Per Løkkegaard til tider lyder som en ung dansk udgave af en ung Cohen.

Med sine let melodiske, let melankolske samling sange skriver Farup I & II sig ind den række af plader, der gør en dyd ud af at skære ind til det musikalske ben og med sine særlige stemningsfuldhed appellerer mere til den kræsne lytter end poplytteren. Hermed anbefalet.

Et par af sangene kan man lytte til – her.

Petrus Kapell. Farup i & II. Twin Music. 2012 – udkom d. 3. oktober

PS. Petrusk Kapell kan i den kommende til opleves rundt omkring i landet – oplysninger her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

309 har læst indlægget
13,172