For 40 år siden: Blood, Sweat & Tears – New Blood
27. oktober 2012
Et af de albums, der udkom for fyrre år siden, var Blood, Sweat & Tears femte album New Blood. Titel gav god mening. Bandet var udsat for markante udskiftninger. Den fremragende, canadiske sanger David Clayton-Thomas var gået solo kort tid efter udsendelsen af bandets fjerde plade Blood, Sweat & Tears 4 – og det satte gang i en veritabel blodtransfusion i bandet. Ind som forsanger kom Jerry Fischer. Dick Halligan (trombone m.m. – og en af bandet grundlæggere) gik også. Og det samme gjorde Fred Lipsius (saxofonist m.m.). Og ud over Fischer bestod B, S & T nu af Dave Bargeron (trombone m.m.), Bobby Columby (trommer og slagtøj m.m.), Jim Fielder ( bas m.m. ), Steve Katz (guitar m.m.), Lou Marini (træblæsere), Lew Soloff (trompet m.m.), Chuck Winfield (trompet m.m.), Bobby Doyle (piano), Georg Wadenius (guitar m.m.) og Larry Willis (tangenter). Svenske Georg Wadenius var en af de guitarister, man talte meget om de år…
Og man må sige, at blodtranfusionen lykkedes. Patienten overlevede. Og der kom en plade ud af det, som var helt i den ånd, der var blevet skabt på de foregående. Det vil sige en særlig fusion af pop, jazz, blues, rock m.m. og med den distinkte lyd, der var blevet Blood, Sweat & Tears’ varemærke. Selv om Jerry Fischer er en mere anonym sanger, så er han også teknisk en fuldgod erstatning for Clayton-Thomas. Og albummet, der klarede at komme op på den amerikanske top 40, gør et stort indtryk ved at holde gruppens momentum fra de foregående plader. Man imponeres slet og ret af de flerstemmige vokaler (fx på “Touch me”) og soloerne af fx Dave Bargeron og Lou Marini. Men også af gruppens flotte versioner af Bob Dylans “Down in the Flood“, Goffin & Kings “Snow Queen“, Herbie Hancocks “Maiden Voyage” (der oven i købet af arrangeret af Hancock selv), Mann & Weills betagende “So long Dixie” og Jeff Kents smukke ballade “Velvet”.
New Blood blev bandets sidste hit, men med pladen beviste gruppen, at de stadigvæk havde masser af byde på. En frydefuld legering af stilarter, sofistikerede arrangementer, fornemt vokalarbejde, spilleglæde, tårnhøj professionalisme, mainstreamtilgængelighed uden at give køb på det musikalske ambitionsniveau osv. En plade, der holder fyrre år efter. Pladen blev genudgivet på cd i 2005 og kan fås endnu…
Tilbagespoling. Torben opfordrer til et genhør med gruppens andet, eponyme album her.
