Alcoholic Faith Mission – kastes for ulvene – video og turné

1. november 2012

Med en enkel, fascinerende akrobatisk video præsenterer det danske band Alcoholic Faith Mission sangen “Throwing us to the Wolves” fra deres seneste album Ask me this, der er udsendt her i landet i oktober. Jeg vender tilbage med en udførlig omtale af albummet snarest.

Alcoholic Faith Mission, der består af Anders, Gustav, Thorben, Sune, Morten & Kristine, blev dannet i 2006 af skolekammeraterne Thorben og Sune. Sune Sølund fortæller selv, hvordan det gik til: “Det startede jo bare med Thorben og mig (Sune) i 2006, og så kom de andre med drypvis, da vi fungerede som et musikkollektiv af venner, som kom ind og ud (lidt ligesom CopCol er i dag). Derfor har en del fra CopCol tidligere været med i bandet – bl.a. Laurids Smedegaard (trommer 2006-10) og Kaspar Kaae (guitar 2006-07), mens 10 stykker mener jeg nok (David Fjelstrup, Line Felding, Frederik Thybo, Leif Bruun, Jacob Høegh, Sidse Holte, Laurids Smedegaard, Rasmus Poulsen, Andreas Stær og Kasper Kaae) medvirker på flere numre på vores EP fra 2011 og vores album Ask Me This senere samme år.” I dag består gruppens kerne af:Thorben Seierø Jensen. Forsanger, guitar og producer – medstifter af bandet i 2006. Kristine Permild. Forsanger, synth og perkussion, kom med i 2008. Sune Sølund. Bas, perkussion, kor og producer – medstifter af bandet i 2006. Gustav Rasmussen. Horn, guitar og kor, kom med i 2006. Anders Hjort. Keys, samples og kor, kom med i 2010. Morten Hyldahl. Trommer og kor, kom med i 2010.

Og siden starten som musikkollektiv har Alcoholic Faith Mission udsendt fire album (Misery Loves Company, 2006, 421 Whyte Avenue, 2009, Let This Be The Last Night We Care, 2010 og Ask me this i år) og en EP, And The Running With Insanity i 2011. En lang række koncerter er det også blevet til i Sverige, Tyskland, England, Schweiz, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Italien, Polen, Letland, Island, USA og Canada. Og den nærmeste tid er det muligt at opleve dem her i Danmark. I morgen spiller de på Klaverfabrikken i Hillerød og derefter går turen til: 3. Nov – Musikcaféen, Huset, København, 9. Nov Radar, Aarhus og den 10. Nov Studenterhuset, Aalborg.

Bandets promoter har fortalt mig, at Alcoholic Faith Mission har gjort et godt indtryk på to af mine musikalske favoritter, Lou Reed og Kathleen Edwards. Og det forstår jeg godt, når jeg lytter til bandets seneste album og sangen på videoen. “Throwing us to the Wolves” afslører et band, der forstår at balancere mellem umiddelbar mainstreampopappel og musikalsk ambition. Nok værd at bruge en aften i byen på. Jeg vender tilbage.

.

Pressefoto af Erika Svensson.

2 kommentarer

  1. Gowings kommentarer:

    Tolv med pil op! For musikken, men sÃ¥ sandelig ogsÃ¥ for video’en.

  2. capac kommentarer:

    @Gowings: :)

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

512 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62