Guitargrupper er på vej ud, hr. Epstein!

25. november 2012

Dick Rowe, ansat ved pladeselskabet Decca, ville sikkert have bidt sig i tungen, hvis han havde anet, hvad firmaet gik glip af, da han udtalt ovenstående. Bemærkningen faldt, da Dick Rowe nytårsdag 1962 vendte tommelfingeren nedad over for The Silver Beetles’ demoindspilninger og dermed forhindrede, at The Beatles fik kontrakt med netop Decca. Til gengæld fik han så en kontrakt med Brian Pool & The Tremoloes. Og senere fik han også en kontrakt med The Rolling Stones. Så helt umulig har han ikke været, denne hr. Dick Rowe.

The Beatles’ demoindspilninger var – efter alt at dømme – heller ikke noget at råbe hurra over. I hvert fald ikke, hvis man skal tro de mange krønikeskrivere, der har genfortalt historien om den famøse dag i begyndelsen af 1962.

Men optagelserne er selvfølgelig blevet mytologiske, og i næste uge sælges det oprindelige auditionbånd ved en auktion i London. Så, hvis man er samler af Beatlesmemorabilia o.a. – og har penge i banken (båndet forventes at indbringe mere end 30.000 dollars) – så kan man være med til at byde. God fornøjelse. Det må være den ultimative julegave til en rigtig Beatlesfan.

Opdatering: Meget tyder på, at der er tale om en kopi af båndet fra 1980, altså ikke et originalt masterbånd. Men mindre kan også gøre det for en samler…

Beatles Decca Session 1Part 2

2 kommentarer

  1. Gowings kommentarer:

    – Men sÃ¥ skal man ha’ fundet sin revox A77 eller Philips ‘et eller andet’ frem, for spolen ser ud til at være for stor til en Beocord 2000….

  2. capac kommentarer:

    @ŋowings: Ja, vi skal have en af de halvprofessionelle op at køre! ;)

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

196 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62