I stedet for en julekalender – hvad skal vi lytte til i dag. Afsnit 14
19. december 2012Et par tilfældige akkorder ledte mig på sporet af Cindy Laupers gamle hit “Time after time“. Sangen hittede i 1984. Og året efter lavede Miles Davis en jazz-udgave. Det var vi nogle stykker, der snakkede meget om dengang. Hvad var det ved den sang, Davis kunne bruge? Men egenlig er det vel ikke så overraskende. Det kan godt være, at det var usædvanligt at en moderne jazzmusiker tog poppen til sig, men “Time after time” er – en god popsang. Og gode popsange kopieres. Ikke kun Miles Davis fandt smag i sangen. Den er blevet fortolket af et hav af kunstnere. Et nyt, dugfrisk eksempel er de duoen Sara & Tegans ærbødige version.