Endnu et dødsfald – og et erindringsglimt

1. august 2007

Serrault til venstre

For nylig viste DR den amerikanske komedie The Birdcage (1996) med Robbin Williams, Gene Hackmann og underskønne Diana Wiest i nogle af hovedrollerne. En ganske sjov film om de familiære problemer, der kan opstÃ¥, nÃ¥r et ungt, giftemodent par vil introducere de respektive forældre for hinanden – og det ene forældrepar er homoseksuelle og det andet tilsvarende bigotte, hvis man kan udtrykke det pÃ¥ den facon. Filmen er en et sÃ¥kaldt remake af en fransk film La Cage aux Folles (1978), som var mindst lige sÃ¥ morsom, men selvfølgelig ikke rigtig kunne gøre sig i USA, fordi skuespillerne af gode grunde talte fransk. En af hovedrollerne i den franske film blev spillet af Michel Serrault, der nu meldes død i en alder af 79 Ã¥r.
I omtalte film har Serrault den helt centrale, komiske rolle som den temperamentsfulde drag Zaza, der gør forviklinger endnu mere indviklede, end de er i forvejen. Og rollen blev et internationalt gennembrud for Serrault, og han fik en Cesar – den franske “Oscar” – for sin præstation. Han medvirkede i mere end 130 film, og filmbuffs vil sikkert huske ham for samarbejdet med Claude Chabrol.

Et erindringsglimt i forbindelse med Serraults død. I 2001 medvirkede Serrault i filmen Belphegore: The Phantom of the Louvre som politiinspektor Verlac, og han spillede over for den dejlige Sophie Marceau, der havde dobbeltrollen som Belphegore/Lisa. Filmen, som jeg ikke har set, er en filmatisering af en berømt tv-serie, Malédiction de Belphégore, som fransk tv lavede tilbage i tresserne (1965-67), og som blev sendt i DR TV ogsÃ¥. I følge min egen erindring og almindelig omtale, sÃ¥ var det en serie, der “lagde gaderne øde”, som det hedder i journalistikken. Filmen handler om en ægyptisk Ã¥nd, der slipper løs i et museum (oprindeligt Louvre, i filmen vist British Museum i London) og tager besiddelse i den unge pige Lisas krop, hvorefter der sker ting og sager. AltsÃ¥ en ganske usandsynlig spøgelses- eller gyserhistorie. Helt som det skal være.
TV-mini-serien om Belphegore var et af mine tidligste møder med film-gyset. Og selv om jeg kun svagt husker handlingen, så husker jeg tydeligt stemningen og den mørktklædte, sortmaskerede Belphegore i skikkelse af den store, franske chanteuse og skuespillerinde Juliette Greco (bedre valg kunne man næsten ikke tænke sig), komme op af gulvet i museet for at sprede skræk og rædsel. Jeg tror ikke, at seriens spænding ødelagde min nattesøvn, men den satte gang i min og kammeraternes fantasi, og vi var 100% overbeviste om, at Belphegore havde slået sig ned i Byparken i Esbjerg og skræmte forbipasserende fra vid og sans.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

688 har læst indlægget
13,662