Stephen Stills fylder 68

2. januar 2013

Da jeg var ung og læste pÃ¥ universitetet i Aarhus var vi et par kammerater, der rÃ¥dyrkede Crosby, Stills, Nash & Young. Men vi var lidt uenige om et af navnene, Stephen Stills. Især som solokunstner. Jeg forsvarede ham sÃ¥ godt jeg nu kunne. Mente, at han ikke bare var en fremragende sanger – og en overset guitarist – selv om nogle af solopladerne indrømmet ikke helt levede op til de forventninger, vi havde opbygget omkring firkløveret. Men selv om Stills ikke har udvist samme svimlende kreativitet som hr. Young (og hvem kan det?!), sÃ¥ har han lavet nogle plader, jeg ikke ville være foruden. Fx solodebutalbummet – det eponyme fra 1970 – som stadigvæk er pÃ¥ min liste over plader, der skal med til Robinson Crusoe-øen. Og sÃ¥ de to plader, han lavede med Manassas. De burde for længst være genudgivet i super-duper-deluxe-udgaver med alt, hvad remasteringen kan trække… Og sÃ¥ har jeg helt glemt hans fornemme indsats sammen med de tre gamle kolleger. Senest har de demonstreret, at Ã¥rene ganske vist er gÃ¥et hen over dem, men de kan stadigvæk, nÃ¥r de fÃ¥r en scene stillet til rÃ¥dighed. Det sker pÃ¥ boksen Crosby, Stills & Nash 2012.

Jeg markerer fødselsdagen med at genbestille solodebutalbummet i en remastered version… Til lykke over there.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

136 har læst indlægget
14,751