Læreruddannelsen som springbræt

4. august 2007

I den fortsatte strøm af informationer om læreruddannelsen og problemet med at rekruttere nok lærere til den betrængte folkeskole, kommer det nu frem, at mange lærerstuderende – mere end 30% – bruger uddannelsen som springbræt til noget andet, fx en universitetsuddannelse. Hvad enten de færdiggør uddannelsen eller dropper den i utide, sÃ¥ ender de i hvert fald ikke bag katederet i folkeskolen. Tallene kommer fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der optager mange af de tidligere lærerstuderende.
Problemet er, mener Martin Bayer, at frafaldet skyldes indførelsen af de sÃ¥kaldte professionsbachelor-uddannelser pÃ¥ de mellemlange videregÃ¥ende uddannelser (lærer-, pædagoguddannelse m.v.), der giver de unge direkte adgang til universiteterne. Med Beyers formulering “uddanner de sig ud af faget lige med det samme”. De bruger altsÃ¥ læreruddannelsen som en genvej i et uddannelsessystem, der sorterer fra pÃ¥ grund af karakterer. Men det afspejler ogsÃ¥ et andet forhold, som Jens Rasmussen fra DPU berører i en kommentar, nemlig at læreruddannelsen ikke er attraktiv nok, ikke er god nok.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. filoffen kommentarer:

    Tjah – der var engang hvor det at være lærer var en “vocation”, et kald. Og sÃ¥dan er der da stadig væk (og vel heldigvis) en del der har det. Men det er en forestilling der bliver sværere og sværere at bibeholde i takt med at der kommer øget politisk indblanding, ens egen minister stÃ¥r i spidsen for det kritiske hylekor, det omgivende samfund respekt for lærerstanden synes at dale og (ja, man kommer vel ikke uden om det) at lærernes egen fagforening ikke ligefrem har travlt med at fremstille faget i et positivt lys.

  2. capac kommentarer:

    @filoffen: Ja, først var lærergerningen et kald pÃ¥ linje med præstekaldet, sÃ¥ blev lærer en lønmodtager med tilsvarende selvforstÃ¥else. Det næste, der er ved at ske, er, at læreren bliver en “sælger”. Eftersom uddannelserne bliver mere og mere detaljebeskrevet og defineret fra centralt hold i bekendtgørelse, studieordninger, evalueringskrav etc., sÃ¥ træder det tydeligere og tydeligere frem, at uddannelse er en vare, der som sÃ¥dan kan deklareres og sælges. PÃ¥ de højere læreanstalter vil kaldstanken nok fortsat eksistere, men hvor længe? Hvis Haarder og Sander fÃ¥r deres vilje længe nok?
    Ovenstående er selvfølgelig kun en (deprimeret) tese.

Skriv en kommentar

525 har læst indlægget
13,724