CAPAC anbefaler: Veronica Mortensen – Catching Waves

10. marts 2013

Her til formiddag har jeg lyttet til sangerinden og sangskriveren Veronica Mortensen nye plade Catching Waves. At pladen skulle ramme min afspiller her på sådan en råkold forårssøndag, hvor dagen står i de små gøremåls og afslapningens tegn er en tilfældighed. Men albummet passer perfekt til dagen, som den er i dag.
Musikalsk befinder vi os i grænselandet mellem jazz og skinbarlig pop. Veronica nævner selv et sted, at hun har fundet inspiration hos Sting, der i sin solokarriere netop har trukket i retning af jazzen i et samarbejde med veletablerede jazznavne. Og Veronica og hendes fine band – bestÃ¥ende af Mads Bærentzen (piano og andre keyboards), Kristor Brødsgaard (bas), Anton Eger (trommer) + Peter Asplund (trompet) – har ogsÃ¥ en tilgang til musikken, der passagevis kan minde om Stings. Ikke sÃ¥dan at forstÃ¥, at musikken lyder som forbilledets, men attituden og glæden ved at lade den lette melodiske pop møde jazzens legende-improviserende omgng med melodiske temaer har de tilfælles.
Veronica har selv skrevet det meste af musikken – med undtagelse af Lars Jansson “Simple sense og being” og Peter Rosendahls “Beneath the sun” – og teksterne er blevet til i samarbejde med ægtemanden Niels HP. Som titlen pÃ¥ pladen antyder, sÃ¥ handler teksterne i høj grad om at være tilstede i nuet, at fange øjeblikket medens man bliver voksen og erfaringen tynger osv. Det er et modent voksent tekstunivers: “Just like a child at play/ deep within a world of dreams and clay/ has no worries ’bout the coming day/ never questioning the simple sense of being, just being, just being…” (“Simple sense of being”).
Tydeligst kommer teksternes holdning mÃ¥ske frem til “This might not be cool”, der handler om at stÃ¥ ved, hvem man er og ikke løbe med strømmen. “This might not be cool, but say who really cares? / This might not be hip, but what do hipsters really dare?/ This might not be jazz the way you thing it should/ but hey, it works for me!“.
Som tekster er musikken ogsÃ¥ af en kaliber, der bestemt ikke lefler for den laveste x-factor eller forsøger at behage hvem som helst. Den stÃ¥r ved det, den er. Let, charmerende, ja forførende, jazz, som jazzpurister mÃ¥ske vil rynke pÃ¥ næsen af, men som er ægte i sit udgangspunkt. BÃ¥ret frem af Veronica Mortensens dejlige stemme, der ubesværet fraserer teksterne, sÃ¥ de stÃ¥r helt klart for lytteren. Og pÃ¥ den solide rytmegruppe – Brødsgaard og Eger – svæver Bærentzens lyriske, improviserende klaverspil som en finmasket klangbund for Veronicas stemme. PÃ¥ et par numre suppleres klaveret af Asplunds trompet, der understreger pladens jazzfeeling.
Ubesværet er i det hele taget et oplagt tillægsord at hæfte på bandets musiceren på denne plade. Man kan godt høre, at de kender hinanden rigtig godt efter mange optrædener rundt om i Europa.
Som tidligere nævnt har jeg ikke gjort mig så meget i det jazzede her i bloggen, men Veronica Mortensens nye plade er en reminder om, at gøre noget ved det problem. Så jeg håber, fremtiden vil byde på mere af den slags. Hermed skal Veronica Mortensen og hendes fine band sendes ud i verden med mine varmeste anbefalinger.

Man kan lytte lidt til pladen p̴ Soundcloud Рlige her.

STUCD 13012 Veronica Mortensen, Catching Waves – Stunt Records/Sundance Music 2013. Udkommer i morgen
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

209 har læst indlægget
14,206