CAPAC serverer – Extra Store Grønlandske Rejer – SuperEgo

25. marts 2013

 

For ikke så længe siden kunne man her i CAPAC-bloggen læse, at rock var noget, gamle mænd spillede. Udsagnet kom – selvfølgelig – fra en, der havde både den første og anden ungdom bag sig. Og selv om mange gamle rockere gør, hvad de kan for at gøre tanken almengyldig, så holder den ikke.

Rocken har for længst overvundet sine aldersbegrænsninger. Og skulle man være i tvivl om, at rock også er unge mænds métier, så leverer de albumdebuterende ålborgensiske band Extra Store Grønlandske Rejer et vitalt, ungdommeligt bevis på det med debutalbummet SuperEgo. De fire unge efterskolekammerater – Mads Peter V. Laursen (lead gt., kor), Nicklas Bleermann (gt., kor), Jonas Jensen (bas, kor) og Casper Tonnisen (trommer, kor) – opfinder ikke den dybe tallerken eller det varme barbervand med deres plade, men leverer et slående argument for, at rock og rul kan være det allerbedste medium for indebrændt lømmelalder.

De i alt ni sange på pladen bevæger sig inden for rockens kendte skabeloner – med gode melodier og fængende omkvæd – og kan ikke sige sig fri for et vist hæmningsløs genbrug af rockens klichéer. Men netop den næsten skamløse omgang med den elementære rocks grammatik er pladens store aktiv. Det er uforfalsket, uprætentiøs no-bullshit-rock’n roll, der rammer lige i mellemgulvet og gør sig godt på de sommerfestivaler, der står på spring de nærmeste måneder…

Teksterne på pladen er skrevet fra en halvvoksen lømmels perspektiv. De fire unge løjsere (sidst i tyverne er de) har forfattet nogle sangtekster, der med ligefremme ord indfanger den rastløshed, identitetsssøgen, forvirring, livsappetit og dødsbevidsthed, som netop præger de maskuline tyvere, hvor man(d) hverken er barn længere, men heller ikke er ramt af voksenhed.

Et eksempel: “En ligegyldig krop/stirrer fra min sofa/ venter på en ny dag/ For jeg har fået et job/hvor jeg kan sygne hen/og sidder for mig selv/men flasker på mit bord/tvinger mig tilbage/giver mig min ro/har ikke lyst til noget/når drengene kommer forbi/og spør’ om jeg vil med/ før kom ingen ind/jeg havde fået nok/(jeg ser mig ikk tilbage)/lukket i mit sind/nu lever jeg mit liv/uden at se tilbage/min krop er vågnet op/rejst sig fra min sofa/den har tændt en ny smøg/jeg har fået nok/nu lever jeg mit liv/uden at se tilbage“. Sangen “Uden at se tilbage” er som et snapshot af en ung mands livstilstand på kanten til voksenverden. Don’t look back, kammerater, sprut og livsbegærende utilpassethed. Jeg tror, mange unge (og ældre!) mænd kan genkende fornemmelsen fra de formative år.

De Extra Store Grønlandske Rejer føjer ikke noget nyt til rockens store bog, men bekræfter med testoteronopspændt energi og uhæmmet spilleglæde, at rocken stadigvæk har noget at byde på, når man er i lømmelalderen og skal finde ud af sit liv. Hermed anbefalet.

 

Extra Store Grønlandske Rejer – SuperEgo – Produceret af: bandet. Enough Said Music. Udkommer i dag.
 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

285 har læst indlægget
14,405