Lick my decals off, Baby – en erindring
18. august 2007
året er 1970. En hverdag. En onsdag, tror jeg. Jeg er ved at forlade folkeskolen og har snuden vendt mod det nysproglige gymnasium. Jeg sidder som sædvanlig på skolebiblioteket på Sædding Skole og læser avisen. Information. Jeg var kort forinden begyndt at læse litteratur- og musiksiderne i denne uhåndterlige avis. Forfatteren Hans Jørgen Nielsen anmelder Captain Beefheat & The Magic Bands album Lick my decals off, Baby fra samme år. Hans Jørgen Nielsen var en af dem, der tog beat-musikken alvorlig dengang. Og anmeldelsen var med samme grundighed , som havde der været tale om en digtsamling. Digteren Nielsen læser og fortolker teksterne. Jeg husker en detalje: Titlen Lick my decals off, Baby læses i den tvetydighed, som er nærliggende – lick my decals/fecals off. Jeg sidder på en bænk over for tidsskrifthylden og vinduerne ud mod det grønne område vest for skolen. Jeg tror, det er første gang, jeg læser og hører om Captain Beefheart.
Albummet er opfølgeren til Beefhearts berømte dobbeltalbum, Trout Mask Replica, og betragtes af nogen som værende dette mesterværk overlegent. Efter sigende er det blandt Beefhearts egne favoritalbums. Det lykkedes for Beefheart at få dette album, der er en blanding af stærkt eksperimenterede og let tilgængelige (hvis man kan sige sådan om Beefheart…) numre på den engelske hitliste. Måske, fordi legenden John Peel talte varmt for det i sine programmer. Pladen er i øvrigt en af dem, der ikke er blevet genudgivet i en re-mastered udgave. Den er samlerobjekt og sælges dyrt second-hand…
Se en promotion-film, der blev lavet for pladen (og som blev bandlyst af nogle medier): Her.
