Der var engang et klogt hovede, der skrev, at hvis noget var teknologisk muligt, sÃ¥ ville det ogsÃ¥ blive en realitet. For eksempel: Hvis det er muligt at manipulere med planters genetiske materiale, sÃ¥ vil det ogsÃ¥ ske. Og det skete – trods protester og advarsler.
Den samme lovmæssighed gør sig gældende inden for krigsteknologien. Siden Anden Verdenskrig har vi været vidner til et veritabelt vÃ¥benkapløb. Frem til den Kolde Krigs afslutning omkring Berlinmurens fald handlede det især om nuklearvÃ¥ben. Hvem der havde flest – og hvor de var placeret. Tænk blot pÃ¥ Cuba-krisen…
Siden er der sket meget. Computer- og robotteknologien er kommet i spil. Og en af de meget omtalte snilde krigsteknologier er de sÃ¥kaldte ubemandede droner. SmÃ¥ fly, der styres fra fx en bunker i Nevadaørknen og sendes fx til et andet land – fx Afghanistan eller Pakistan – hvor de dels spionerer og indsamler data, men ogsÃ¥ kan sende misiler af sted for dræbe angivelige fjender.
Danmarks Radio viste i gÃ¥r aftes en meget seværdig udsendelse om disse droner og de problemer, anvendelsen af dem fører med sig. Set ud fra en ren krigsteknologisk synsvinkel, sÃ¥ indebærer dronerne nogle  klare fordele. Dels forhindrer brugen af dem, at nogle af den krigsførende nations soldater kommer til skade ved aktionerne. Og dels er der ogsÃ¥ økonomiske fordele – selv om de er dyre at anskaffe. Man behøver jo ikke at sende mange soldater og meget materiel ud i verden, nÃ¥r sÃ¥dan en lille maskine kan løse selv avancerede opgaver.
Det problematiske kommer ind pÃ¥ en  anden led. For anvendelsen af dronerne rejser spørgsmÃ¥l vedrørende verdensborgerens menneskerettigheder og dennes retssikkerhed. Er det sÃ¥ledes i orden, at USA sender en drone af sted til et fremmed land, hvor den slÃ¥r en borger – ja, fx ogsÃ¥ en amerikansk statsborger – ihjel uden at denne har været stillet over for en domstol med en sigtets rettigheder? Er det i orden, at USA opfører sig som om resten af verden er Amerikas baggÃ¥rd, hvor man bare kan overflyve landes territorier – uden at informere om det og sikre sig disse landes samtykke? Og er det i orden, at et stort antal ansatte i den private vÃ¥benindustri aktivt medvirker, nÃ¥r dronerne er pÃ¥ arbejde? Er det acceptabelt med sÃ¥dan en privatisering af krigsførelsen? Og hvad med disse ansattes rettigheder – fx hvis nogen skal stilles til ansvar for hændelige fejl, hvor mennesker dræbes uden legitim grund? Og udsendelsen stiller andre prekære spørgsmÃ¥l. Hvad vil der ske, nÃ¥r næste teknologiske skridt tages – og man sender droner af sted, der selv skal indsamle information og ‘tage beslutning om’, hvorvidt der skal angribes eller ej? Hvem har sÃ¥ ansvaret? Den amerikanske præsident?
Udsendelsen rejser i det hele taget en lang række spørgsmål om menneskerettigheder, om demokratiske spilleregler, om moderne krigsførelse og etik, om USAs globale rolle, om overvågning af civilsamfundet, om en magtfuld våbenindustris behov for krige osv.
@Donald: Jeg vil helst forholde mig til, hvad der faktisk sker, ikke hvad man/USA og dets allierede burde gøre. Jeg synes, at udsendelsen – ogsÃ¥ fordi den giver plads til kritikere og fredsaktivister – tegner et uhyggeligt billede af, hvor verden bevæger sig hen. Det kan godt være, at den er lidt overfladisk, men man skal ikke tænke ret længe over det, før man kan se, at den nye krigsteknologi udgør en alvorlig trussel mod verdensborgerens juridiske, demokratiske og menneskelige rettigheder. Det er stærkt bekymrende, at verdens endnu stærkeste stormagt (og den allierede!) tager sÃ¥ let pÃ¥ diverse konventioner og rettigheder, som tilfældet er. Det handler jo ikke bare om en tilfældig ‘terrorist’ i Parkistan eller Mellemøsten. Det handler i princippet om du og jeg! Det mere end antydes i programmet, at anvendelsen af droner ikke nødvendigvis lader sig begrænse til bekæmpelse af ‘terror’ i lande som Parkistan og Afghanistan, men sagtens kunne tænkes anvendt mod potentielle ‘indre fjender’, fx i forbindelse med med store massedemonstrationer og optøjer, som der er mange af rundt omkring i verden.
Skriv en kommentar
426 har læst indlægget
Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det. [Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare]
Cicero, år 43 f. Kr.
Manden bag CAPAC
Hvem eller hvad er Capac?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 14 år.
Velkommen.
Kontakt
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er emailadressen følgende:
capac[SNABELA]capac.dk
Capac: About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 14 years.
Welcome
Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”. -Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
30. juli 2013 kl. 13:32
Jeg sÃ¥ ikke udsendelsen fordi jeg er forudindtaget. Selvfølgelig er det ikke i orden at USA sender droner rundt i Afghanistan og desværre rammer bÃ¥de civile og militære mÃ¥l. Efter at have ødelagt AlKaedas terror-uddannelser og mÃ¥ske lidt mere, burde man have overholdt Geneve konventionerne og etableret et styre, som parterne kunne respektere. Hvis det var en besættelses-manøvre, burde man have koncentreret sig om at fastholde ét omrÃ¥de i sikkerhed og ikke spredt sig over hele landomrÃ¥det. I stedet lavede man noget hist og noget andet her, forlod stedet og rykkede videre i den tro at nÃ¥r man havde ramt nogle terrormÃ¥l, sÃ¥ havde man “sikret” et omrÃ¥de. Uden tanke pÃ¥ at man var en forhadt invasionsstyrke.
Groft forenklet, ovst.men med synspunkter, som er hentet fra fagfolk.
30. juli 2013 kl. 14:00
@Donald: Jeg vil helst forholde mig til, hvad der faktisk sker, ikke hvad man/USA og dets allierede burde gøre. Jeg synes, at udsendelsen – ogsÃ¥ fordi den giver plads til kritikere og fredsaktivister – tegner et uhyggeligt billede af, hvor verden bevæger sig hen. Det kan godt være, at den er lidt overfladisk, men man skal ikke tænke ret længe over det, før man kan se, at den nye krigsteknologi udgør en alvorlig trussel mod verdensborgerens juridiske, demokratiske og menneskelige rettigheder. Det er stærkt bekymrende, at verdens endnu stærkeste stormagt (og den allierede!) tager sÃ¥ let pÃ¥ diverse konventioner og rettigheder, som tilfældet er. Det handler jo ikke bare om en tilfældig ‘terrorist’ i Parkistan eller Mellemøsten. Det handler i princippet om du og jeg! Det mere end antydes i programmet, at anvendelsen af droner ikke nødvendigvis lader sig begrænse til bekæmpelse af ‘terror’ i lande som Parkistan og Afghanistan, men sagtens kunne tænkes anvendt mod potentielle ‘indre fjender’, fx i forbindelse med med store massedemonstrationer og optøjer, som der er mange af rundt omkring i verden.