Droner – når snild krigsteknologi vender sig mod civilsamfundet
30. juli 2013
[Foto lånt fra sitet www.theeyeofthetiber.com]
Der var engang et klogt hovede, der skrev, at hvis noget var teknologisk muligt, så ville det også blive en realitet. For eksempel: Hvis det er muligt at manipulere med planters genetiske materiale, så vil det også ske. Og det skete – trods protester og advarsler.
Den samme lovmæssighed gør sig gældende inden for krigsteknologien. Siden Anden Verdenskrig har vi været vidner til et veritabelt våbenkapløb. Frem til den Kolde Krigs afslutning omkring Berlinmurens fald handlede det især om nuklearvåben. Hvem der havde flest – og hvor de var placeret. Tænk blot på Cuba-krisen…
Siden er der sket meget. Computer- og robotteknologien er kommet i spil. Og en af de meget omtalte snilde krigsteknologier er de såkaldte ubemandede droner. Små fly, der styres fra fx en bunker i Nevadaørknen og sendes fx til et andet land – fx Afghanistan eller Pakistan – hvor de dels spionerer og indsamler data, men også kan sende misiler af sted for dræbe angivelige fjender.
Danmarks Radio viste i går aftes en meget seværdig udsendelse om disse droner og de problemer, anvendelsen af dem fører med sig. Set ud fra en ren krigsteknologisk synsvinkel, så indebærer dronerne nogle  klare fordele. Dels forhindrer brugen af dem, at nogle af den krigsførende nations soldater kommer til skade ved aktionerne. Og dels er der også økonomiske fordele – selv om de er dyre at anskaffe. Man behøver jo ikke at sende mange soldater og meget materiel ud i verden, når sådan en lille maskine kan løse selv avancerede opgaver.
Det problematiske kommer ind på en  anden led. For anvendelsen af dronerne rejser spørgsmål vedrørende verdensborgerens menneskerettigheder og dennes retssikkerhed. Er det således i orden, at USA sender en drone af sted til et fremmed land, hvor den slår en borger – ja, fx også en amerikansk statsborger – ihjel uden at denne har været stillet over for en domstol med en sigtets rettigheder? Er det i orden, at USA opfører sig som om resten af verden er Amerikas baggård, hvor man bare kan overflyve landes territorier – uden at informere om det og sikre sig disse landes samtykke? Og er det i orden, at et stort antal ansatte i den private våbenindustri aktivt medvirker, når dronerne er på arbejde? Er det acceptabelt med sådan en privatisering af krigsførelsen? Og hvad med disse ansattes rettigheder – fx hvis nogen skal stilles til ansvar for hændelige fejl, hvor mennesker dræbes uden legitim grund? Og udsendelsen stiller andre prekære spørgsmål. Hvad vil der ske, når næste teknologiske skridt tages – og man sender droner af sted, der selv skal indsamle information og ‘tage beslutning om’, hvorvidt der skal angribes eller ej? Hvem har så ansvaret? Den amerikanske præsident?
Udsendelsen rejser i det hele taget en lang række spørgsmål om menneskerettigheder, om demokratiske spilleregler, om moderne krigsførelse og etik, om USAs globale rolle, om overvågning af civilsamfundet, om en magtfuld våbenindustris behov for krige osv.
Gense udsendelsen her – den er tankevækkende.
30. juli 2013 kl. 13:32
Jeg sÃ¥ ikke udsendelsen fordi jeg er forudindtaget. Selvfølgelig er det ikke i orden at USA sender droner rundt i Afghanistan og desværre rammer bÃ¥de civile og militære mÃ¥l. Efter at have ødelagt AlKaedas terror-uddannelser og mÃ¥ske lidt mere, burde man have overholdt Geneve konventionerne og etableret et styre, som parterne kunne respektere. Hvis det var en besættelses-manøvre, burde man have koncentreret sig om at fastholde ét omrÃ¥de i sikkerhed og ikke spredt sig over hele landomrÃ¥det. I stedet lavede man noget hist og noget andet her, forlod stedet og rykkede videre i den tro at nÃ¥r man havde ramt nogle terrormÃ¥l, sÃ¥ havde man “sikret” et omrÃ¥de. Uden tanke pÃ¥ at man var en forhadt invasionsstyrke.
Groft forenklet, ovst.men med synspunkter, som er hentet fra fagfolk.
30. juli 2013 kl. 14:00
@Donald: Jeg vil helst forholde mig til, hvad der faktisk sker, ikke hvad man/USA og dets allierede burde gøre. Jeg synes, at udsendelsen – ogsÃ¥ fordi den giver plads til kritikere og fredsaktivister – tegner et uhyggeligt billede af, hvor verden bevæger sig hen. Det kan godt være, at den er lidt overfladisk, men man skal ikke tænke ret længe over det, før man kan se, at den nye krigsteknologi udgør en alvorlig trussel mod verdensborgerens juridiske, demokratiske og menneskelige rettigheder. Det er stærkt bekymrende, at verdens endnu stærkeste stormagt (og den allierede!) tager sÃ¥ let pÃ¥ diverse konventioner og rettigheder, som tilfældet er. Det handler jo ikke bare om en tilfældig ‘terrorist’ i Parkistan eller Mellemøsten. Det handler i princippet om du og jeg! Det mere end antydes i programmet, at anvendelsen af droner ikke nødvendigvis lader sig begrænse til bekæmpelse af ‘terror’ i lande som Parkistan og Afghanistan, men sagtens kunne tænkes anvendt mod potentielle ‘indre fjender’, fx i forbindelse med med store massedemonstrationer og optøjer, som der er mange af rundt omkring i verden.