CAPAC anbefaler: Glasvegas – Later…when the tv turns to static
2. september 2013
Melankolien har et godt greb om den moderne rock og pop. Fra Joy Division over Tindersticks til The National og videre. Og måske er der noget sympotmatisk i dyrkelsen af det melankolske, når melankolien afspejler isolation, ensomhed, tab af kærlighed, opløsning af forhold osv. Vi lever i en tid med såkaldte sociale medier, der binder os mere sammen i et nærmest globalt netværk. Ikke desto mindre – eller måske netop derfor – bliver vi ramt af en grundstemning af ensomhed og fortabthed.
På deres nye album Later…when the tv turns to static tematiserer skotske Glasvegas nærmest den konjunturbestemte melankoli. Helt ud i coverets sort-hvide layout, der mimer det gamle, analoge tvs monokrome og monotone sendebillede. Det ensformige, statiske tv-billede som et fantasmatisk billede på det moderne menneskes isolation, ensomhed og brudthed. Det er i hvert fald, hvad sangskriver James Allan antyder i promotionmaterialet – og i titelsangen, der en over fem minutter lang enkel, let støjende sag, der melankolsk og næsten monotont kører af sted gennem nogle få cirkulerende akkorder, som underlag for Allans følsomme, skotske tungemål.
I det hele taget står James Allans stemme med dens let klagende, smertefulde klange helt centralt på pladen. Det er omkring denne skotske singer-songwriters følsomme røst de ialt 10 numre på pladen drejer med deres melankolske rock, hvor endeløse guitarer, distinkte keyboards og sprøde trommer sender smuk, drømmerisk støjrock ud i æteren, garneret med effektfuld kor og andet.
Der er ikke noget oplagt hit på pladen – heller ikke blandt de obligatoriske singleudspil – “I’d rather be dead (than be with you)” og “If” – og pladen fungerer bedst som en stemningsfuld helhed. En slags conceptalbum, der hviler på en bund af forstemthed og følelser af inderlig fortabelse og udsathed i den moderne verden.
Pladen har allerede fået på puklen af anmeldere – herhjemme og udenlands – fordi den ikke lever op til de gyldne løfter, som bandets foregående to album har efterladt. Men i mine ører er Later... et smukt, emotionelt bevægende eksempel på, hvordan moderne rock i lyd og tekst formår at indfange noget centralt i tidsånden. Oven i købet med en lokal, skotsk accent. Hermed varmt anbefalet.
Glasvegas. Later…when the tv turns to static. Go Wow Records/ BMG Chrysalis. Udkommer i dag.
