CAPAC anbefaler: Deers of Darkness – Wartime Stories

5. september 2013

Dagen i dag er Danmarks flagdag for udsendte. Med dagen æres alle dem, der siden Besættelsestiden har været udsendt på internationale missioner for Danmark. Og dagen er nu mere aktuel end nogensinde før, nu, hvor vi måske står over for en udsendelse til det krigsramte Syrien og endnu ikke har fordøjet vores engagementer i Irak og Afghanistan.
På samme dag udkommer den danske gruppe Deers of Darkness med deres tematiske album Wartime Stories, der som titlen angiver har krigen som enme for pladens ialt 10 numre.
Om det er en politisk plade kan diskuteres, for sangene overlader til lytteren at mene, hvad han/hun vil. Så pladen er måske tidstypisk politisk på den måde, at den fortæller om og beskriver sider af krigen.
Fx i den indledende sang “We carry weapons”, der kredser om det banale faktum, at soldater bærer våben og har legitim ret til at bruge dem i en konfliktsammenhæng. Eller “Northern Girls” – pladens andet nummer – der handler om de piger, der efterlades i hjemlandet og nødvendigvis må fylde en del i hovedet på de udstationerede mandlige soldater. Eller “The Bomb”, der giver ordet til bomben, der tjener sin ejer, men også er uden for dennes fulde kontrol.
Musikken er elektronica, der trækker tydelige spor tilbage til Kraftwerk, der også havde/har det godt med tematiske tilgange til musikken. En anden indflydelse kunne være danske Kliche, der lydmæssigt ligger tæt på og også ekscellerede i tekster af en særlige almenpolitisk observans. Som hos Kraftwerk arbejdes der med det repetitive, grænsende til det monotone, og stemmen – Niklas Antonsens – lyder ofte som en sci-fi-robots, fordi den bearbejdes elektronisk. Også her ligner Deers of Darkness mestrene fra Tyskland. Syntheziserlydene suppleres med tunge elektroniske ‘trommer’, effetive guitarriffs og dansante baslinjer.
Selv om pladen bestemt lægger om til dans, så ligger den musikalsk set langt fra fx Pet Shop Boys eller de ligeledes aktuelle Daft Punk. Wartime Stories er en mørk plade i kraft af sit dystre tema – den statslegitimerede krigsførelse – men også i kraft af den dunkle, inciterende musik. Undervejs gennem pladelytningen greb jeg mig i at ønske lidt lys i mørket. Lidt optimisme eller munterhed.
Det er nok min eneste anke mod en plade, der ellers overbeviser ved at være konsekvent gennemført tematisk og musikalsk. Det skal blive spændende at se, hvad Jakob Thorkild (guitar, tekst), Nicklas Antonsen (sang, beats) og Lars Melling (keyboards, vocoder) kan finde på næste gang. Hermed anbefalet alle yndere af dansant electronica. En plade, der fint skriver sig ind i traditionen af elektroniske conceptplader.
Deers of Darkness. Wartime Stories. Udkommer i dag.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

241 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62