And we’ve got to get ourselves back to the garden – tilbage til Woodstock 1969

10. oktober 2013

I dag er jeg blevet grebet af Woodstock-nostalgi. Dels pÃ¥ grund af den herskende politiske elendighed, hvor fraværet af visioner og ønsker om radikale samfundsændringer brillerer ved deres fravær. Det er som om den grundliggende politiske ide hos alle magthavere og deres oppositioner er: Vi skal bare have mere af det samme… sÃ¥ gÃ¥r det nok. Ja, det gÃ¥r i kage. Kloden stønner under klimaforandringerne, den globale økonomi er konstant pÃ¥ nippet til at bryde sammen endnu engang og rundt om pÃ¥ kloden forsøger folk sig pÃ¥ forskellig vis at gøre opmærksom pÃ¥, at der mÃ¥ radikale forandringer til, hvis den blÃ¥ planet skal overleve og udvikle sig. Derfor mÃ¥ vi ikke glemme drømmene og drømmerne. Fx dem, der fik Woodstock til at blive en fredfyldt realitet dengang tilbage i ’69. Der er mere end nogensinde brug for drømmere og idealister, der vil sætte deres liv ind pÃ¥ at drømme om og tænke en ny og anderledes samfundsvirkelighed. Her er et par klassiske højdepunkter fra de tre dage pÃ¥ Yasger’s Farm. “I’m going on down to Yasgur’s Farm,
I’m gonna join in a rock and roll band. /I’m gonna camp out on the land./ I’m gonna get my soul free. / We are stardust./ We are golden.
And we’ve got to get ourselves back to the garden.”

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

130 har læst indlægget
14,409