I brændingens brus

6. september 2007

Til morgen blev jeg grebet af lidt mismod. Jeg skal aflægge det lokale jobcenter et besøg, en sÃ¥kaldt “jobsamtale”. Med indkaldelsen fulgte hele 4 A-4 sider, der emmer af en ting: kontrol. Mest overraskende er nok følgende linje: “De skal være opmærksom pÃ¥, at du pÃ¥ mødet kan blive henvist til ledige job”. At tænke sig! Jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde!
NÃ¥, men mismodet lettede lidt med morgenkaffen og hundeluftningen. Og endnu bedre blev det, da postbuddet kom med en cd og Eivind Johnsons Brændingens Brus. Et umanerligt velholdt eksemplar af 1. udgaves første oplag. Halvlæder med Svend Ottos fine forside (billede følger nok). Og højst læst en enkelt gang. Den mÃ¥ have stÃ¥et i fred og ro pÃ¥ en bogreol et tørt og skyggefuldt sted i mange herrens Ã¥r… De smÃ¥, store glæder!

Den homeriske tone anslås fra starten:

“Solen, den medlidende og grumme Helios, en af Gudernes Spioner, med andre Navne i barbariske Stater og Menneskesammenhobninger, gjorde ikke Udslaget, naar de skulde tælles. Et Aar kunne være som et Decennium eller som en Dag.”

Menneskesammenhobninger – sÃ¥dan et ord møder man ikke ret ofte nu til dags…

PS. I går slog jeg en gammel rekord: Antallet af indlæg nåede op på ni stykker. Tja.

Opdatering: Job-samtalen blev overstÃ¥et. En vældig sød dame forestod de 20 minutter. Lidt AF-CV-gymnastik, der afslørede store mangler ved systemets søgefunktion. Lidt analyse af jobmuligheder, der (igen) afslørede det politisk-bureaukratiske niveaus uforstand. Lidt venlige ord og smil. Og afskedssalutten: Jeg hÃ¥ber ikke, at vi mødes igen! (i hvert fald ikke i denne sammenhæng…). Ha, ha, ha… Ud i efterÃ¥rssolen igen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

580 har læst indlægget
13,718