Gary Grimshaw – grafiker m.m. – er død, 67 år gammel

18. januar 2014

Gary Grimshaw, der døde den 13. januar, var en vigtig del af den såkaldte Detroit rockscene, hvor han slog igennem i tresserne som ven af MC5. Han lavede pladecoveret til MC5s Kick out the jams-album og mange af bandets koncertplakater. Og forbindelsen til MC5 og deres manager John Sinclair gjorde, at Grimshaw også kom til at lave plakater for fx The Who, Jimi Hendrix, Yardbirds og Cream. Og han blev også en flittig benyttet grafiker for flere at datidens toneangivende musikmagasiner, bla. Creem. Han fortsatte med sit virke for scenen helt frem til sin død. Blandt andet nød The White Stripes godt af hans talent.

Det hele begyndte for den unge Grimshaw, da han aftjente sin værnepligt under Vietnam-krigen som sømand på et af de skibe, der sejlede bombefly og jagere til Vietnam. Skibet blev på et tidspunkt sendt i dok i San Francisco-området og her fik Grimshaw mulighed for at opleve berømte rockkoncerter bl.a. på spillestedet Fillmore. Og det førte ham til arbejdet med rockens grafiske iscenesættelse. Han arbejdede også som lysmager på spillestedet Grande Ballroom.

En del af Grimshaws grafiske arbejder kan man se og købe på mandens hjemmeside, hvor der også er en udførlig biografi.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

151 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62