Kapitalismen er en religion

13. februar 2014

I disse dage er vi vidner til et tidliger stort parti dødskamp. Jeg tænker selvfølgelig på balladen om Socialistisk Folkeparti. Senest ‘kampen’ om formandsposten som ikke blev nogen kamp, idet den nye formand blev valgt uden modstander og med akklamation. Det er en i bund og grund trist historie om et parti, der af navn var både socialistisk og folkeligt, men som mødte sin skæbne, da staten/regeringen ville sælge DONG-aktier til de ultrakapitalistiske spekulanter i Goldmann Sachs. Som et andet skib Titanic sejlede SF ind i isbjerget og sank. Og ned i de kolde vand gled drømmen om socialisme, troen på folkeligheden og demokratiet.

Samtidig har vi været vidne til et politisk skred hen over midten – fra venstre mod højre. Politikere sadler om og går mod højre. Ole Sohn er blot et lysende eksempel på denne tidstypiske bevægelse fra rødt mod sort.

Hvad er forklaringen på denne sære bevægelse? Vi befinder os i en globale økonomisk krise endnu, selv om danske politikere helst vil se indad og fortæller os at eksporttallene er gode og væksten i de private firmaer i bedring osv. Så man kunne måske tro, at krisestemningen ville være til fordel for venstreorienterede tanker om en anden samfundsmodel? Men nej. Der er alt for mange indicier, der peger på, at kapitalismen har sejret ad h…… til. Overalt i samfundet er der tegn på, at kapitalismens logik slår igennem. Finansministeren vil have en ‘konkurrencestat’ i stedet for et velfærdsamfund. Alle uddannelser skal være erhvervsrelevante og rettes ind mod erhvervslivets behov. Og de enkelte borgere reduceres i stadig højere grad til at være udbyttelig ‘arbejdskraft’ i en eller anden procentuel størrelse. Fortsæt selv.

Som den afdøde tysk-jødiske filosof og litterat Walther Benjamin levende beskrev det i et fragment fra 1921 (få år før kapitalismen krakkede for alvor i Wall Street), så har kapitalismen udviklet en religiøs struktur. Den er blevet religion. På en afstand af næsten 100 år ser Benjamin nogle træk, som vi sagtens kan genkende i dag. For det første er kapitalismen blevet en ren, ekstrem kultreligion uden særlig dogmatik og uden nogen teologi. Det betyder, at tilbederne af religionen ikke taler samme sprog eller dyrker en bestemt gud. Men de dyrker alle kapitalismens udbytning af arbejdskraften og dens søgen efter profit. Et andet træk, der slår Benjamin er, at denne kult har, hvad han kalder ‘en permanent varighed’. Modsat andre religioner helligholder kapitalismen ikke fx søndage og særlige festdage, hvor religiøse ceremonier og handlinger foregår. I kapitalismen er hver dag, hverdagen, en fest for kapitalismen. For det tredje hævder Benjamin, så er kapitalismen den første religion, der ikke er sonende. Den er derimod forgældende. En gældsbevidsthed, der efter Benjamins mening peger i retning af kultens fald på et tidspunkt.

I stedet for at stille en soning i udsigt, sørger kulten for at gøre skylds- og gældsbevidstheden universel, at hamre den ind i bevidstheden, som han udtrykker det. Det svarer – hvis eller jeg forstår Benjamin ret – til den moderne slovenske filosof Slavoj Zizeks forestilling om, hvordan ideologi skal tænkes nu til dags. Ideologien er ikke længer noget, man kan stå uden for. Den omslutter hele vores virkelighed – og derfor er det svært at ‘gennemskue’ den, som den traditionelle ideologikritik foreskriver. Det ligger også i denne religions eller kults selvforståelse, at den må fortsætte sin fortvivlede bevægelse til den bitre ende. Ingen soning er mulig inden for systemets rammer – først når kapitalismen engang må give op er soning mulig.

Benjamins tanker er svære og filosofiske og trækker på både Marx, Freud, Nietzsche m.fl. Men vi kan i det mindste bruge dem til at forstå, at kapitalismen – som Marx i øvrigt også var inde på hist og pist – ikke kun er et i snævert forstand økonomisk system, men også et system, der lægger beslag på vore hjerner og følelser. Selv i de mest banale handlinger i hverdagen bliver vi indskrevet i dens kult.

Og måske bidrager Benjamins tanker også til en forståelse af, hvorfor den såkaldte venstrefløj (SF, venstresocialdemokrater, Enhedsliste…) så let lader sig forføre af borgerlige ‘ansvarlighed’, ‘markedet’ osv. Det er meget nemmere at bekræfte den gældende religion end at begynde at sætte spørgsmålstegn ved den. Benjamins fragment er netop et godt eksempel på, hvor svært det er at tænke kapitalismens åndelige dimension.

Hermed er bolden givet op.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. Jørgen Olsen kommentarer:

    Interessant eftertænksomt indlæg. Den gamle Thomas Nielsen udtalelse du omformulerer mangler lige det sidste. ‘Kapitalismen har sejret af helvede til ….Godt.’ Uden incitamentet til at fÃ¥ det meste ud af sin virkekraft, flid mv. ingen materiel fremgang. Kapitalismen, markedet har givet menneskeheden meget godt i form af bedre produkter. Dog….

    Marion Dönhoff skrev en bog om – Zivilisiert den Kapitalismus. 12 teser for et ‘værdigt’ samfund Det mÃ¥ være det vi skal frem til. NÃ¥r enkeltpersoner, kapitalfonde mv. kan tjene enorme summer pÃ¥ ren spekulation, nÃ¥r der kan jongleres med tal uden der nødvendigvis frembringes produkter, det være sig materielle som Ã¥ndelige, der gavner den enkelte borger, er det ikke ‘civiliseret kapitalisme’ det er rÃ¥, egoistisk udbytning, der fordærver al moral og i sidste ende indskrænker den højt besungne frihed.

    SÃ¥ længe der kan tjenes skattefrie indkomster pÃ¥ vort fælles eje – f.eks. værdistigning pÃ¥ jorden og fast ejendom vil kapitalismen aldrig blive ‘civiliseret,’ og skattebyrden for ‘rigtigt’ arbejde vil stadig være astronomisk og kvælende for alle driftige.

  2. capac kommentarer:

    @Jørgen Olsen: Grunden til at jeg skrev indlægget er, at jeg undrer mig dybt over, hvor tilsyneladende let spil accepten af kapitalismen har. Der er stort set ikke en eneste dansk politiker, der er anti-kapitalist nu omstunder. Selv om man anerkender det, man har kaldt kapitalismens civilisatoriske dimension, sÃ¥ bygger den stadigvæk pÃ¥ udbytning af arbejdskraften, undergravning af vort naturgrundlag osv. Der er daglig eksempler, der understreger disse forhold. Problemet er, at selv om vi stÃ¥r i den alvorligste krise siden 1920’erne, sÃ¥ har anti-kapitalisterne overmÃ¥de svært ved at fÃ¥ vind i sejlene – og spørgsmÃ¥let er: hvorfor? Og det er der, jeg ser Walter Benjamins lille genistreg. NÃ¥r kapitalismen er blevet en religiøs struktur, sÃ¥ er det netop karakteristisk, at de religiøse ikke sætter spørgsmÃ¥lstegn ved religionen. SÃ¥dan er det i enhver religion. Jeg synes, Walter Benjamin fortjener en posthum hyldest for sin modige visionære analyse af det økonomiske system, der hersker stort set over hele kloden.

  3. Jørgen Olsen kommentarer:

    Jeg mÃ¥ læse lidt op pÃ¥ Walter Benjamins ‘lille genistreg’ ligesom jeg varmt kan anbefale Marion Dönhoff, en fantastisk og modig kvinde der gennem et langt liv oplevede alle de ‘politiske religioners’ mareridt, fra nazismen, kommunismen i Østtyskland, og Det Nye Fælles Tysklands Wirftschaftswunder,og hele tiden vendte tilbage til behovet for det hele menneske, og forstod at nedfælde sine observationer pÃ¥ spændende forstÃ¥elig vis.

  4. capac kommentarer:

    @Jørgen Olsen: Ja, og så skal vi også nævne den særprægede, uortodokse slovener Slavoj Zizek, der blander Marx, psykoanalyse, Hegel, Hollywoodfilm og meget mere i nogle tankevækkende analyser af den tid, vi lever i. Se fx filmen The Perverts Guide to Ideology. Han er den af dem, der som Benjamin har forståelse for, at kapitalismen ikke alene udbytter vore kroppen, men i allerhøjeste grad sætter sig på vore hjerner. Han er iøvrigt blevet introduceret til danske læsere i en ny bog med titlen Den nyttige idiot.

  5. Jørgen Olsen kommentarer:

    Det med at ‘kapitalismen sætter sig pÃ¥ vore hjerner’ er en fin formulering. Begæret efter endnu mere at det vi ellers har nok af, er som en tumor, en afhængighed der vokser og æder al anstændighed, menneskelighed, Ã¥ndelighed.

    En aldeles fremragende kronik i Berlingske – Konkurrencestaten – et taberprojekt – af Lene Andersen http://www.b.dk/kronikker/konkurrencestaten-et-taberprojekt

    Jeg kan hÃ¥be de snart sender den anbefalede film pÃ¥ DRK – som snart er eneste seværdige TV-kanal.

  6. capac kommentarer:

    @Jørgen Olsen: Jeg tvivler pÃ¥, at DR nogensinde vil sende Zizek-filmen. Den er nok alligevel for ‘langhÃ¥ret’ selv for DR K, 3 osv. Men man kan være heldig at falde over den pÃ¥ nettet – streamet. Men det kunne være rart, hvis DRK eller 3 bare engang imellem ville bringe noget, der kunne sætte nogle tankr i gang om den kapitalistiske virkeligheds begrænsninger og om, hvad der kunne tænkes at komme i stedet engang. For før eller siden kommer dette økonomiske system til kort. Der er allerede tegn i sol og mÃ¥ne pÃ¥ det – klimaperspektivet for eksempel eller den uhyrlige koncentration af rigdom pÃ¥ alt for fÃ¥ hænder. Den slags diskussioner savner vi herhjemme. I bl.a. de angelsaksiske lande har den været i gang længe…

Skriv en kommentar

475 har læst indlægget
13,401