Duffy Power – 1941-2014
28. februar 2014Historien om Raymond Leslie Howard – kaldet Duffy Power – er historien om et talent, der ikke fik lov til at blomstre helt, fordi personlige problemer kom i vejen.
Duffy var i de tidlige tressere en del af impressarioens Larry Parnes’ imperium, og det var i denne sammenhæng han fik kunstnernavnet Duffy. For plademærket Fontana indspillede Duffy en række coverversioner af tidens populære ange, fx “Ain’t she sweet” (bl.a. kendt fra Beatles) og “Dream Lover”.
I 1961 blev Duffy en del af den voksende bluesscene i London, hvor han spillede sammen med folk som Graham Bond, Jack Bruce, Ginger Baker og John McLaughlin. Og han arbejdede som studiomusiker og i Alexis Korners Blues Incorporated. Han fik ikke nogen kommerciel succes, men anerkendelse fra kritikere og folk i musikbranchen. Det bremsede også hans succes, at han led af psykiske problemer, bl.a. depression, og også fik problemer med stoffer.
Duffy Powers døde den 19. februar i en alder af 72 år. Han nåede at indspille et eponyme soloalbum i 1972, og det blev fulgt op af et par senere udgivelser. Men det ændrede ikke ved hans kommercielle succes.
28. februar 2014 kl. 21:38
Som med alle dine opslag kommer man let pÃ¥ langfart. Jeg lyttede sÃ¥ til Duffy Powers udgave af It Aint Necessarily So – hold da op en god fortolkning.
Kunne godt tænke mig at høre din mening om Roy Harper og “When an old cricketer leaves the crease” den mÃ¥ jeg bare høre med regelmæssige mellemrum nÃ¥r jeg trænger til at komme i “mood.”
1. marts 2014 kl. 01:53
@Jørgen Olsen: Det er rigtigt. Jeg har vist aldrig været omkring Roy Harper, men det vil jeg da råde bod på ved en passende lejlighed.