Velfærd?

17. september 2006

Jeg har brugt temmelig lang tid på at læse noget, der egentlig er kedelig læsning: kataloget over besparelser i århus Kommune. Bo gav mig og andre linket. Og siden har jeg nærlæst det. Selv en nødtørftig gennemlæsning slår hul på borgmesterens påstand om, at forliget er “menneskeligt og socialt afbalanceret”. Det er børn, unge, gamle og udsatte, der rammes. Punktum.

Herfra, hvor jeg sidder og læser, skriver, blogger m.m., har jeg udsigt til et stort fritidshjem. Det har fra starten været en udelt glæde for mig at se, hvordan de store unger legede, spillede bold, badede om sommeren, festede med familie, pædagoger og venner et par gange om året. Det har været liv og glade dage, som man siger. Da snakken om besparelserne begyndte, hængte personalet et stort banner op med ordet: Lukningstruet!

I går, da Gravhunden og jeg gik forbi hoveddøren, stod der med kridt på fortorvet: Lukket! Fritidshjemmet bliver omdannet til SFO (SkoleFritidsOrdning) med den konsekvens, at nogle pædagoger og pædagogmedhjælpere kan se frem til en fyreseddel (eller som det hedder på administratordansk “uansøgt afskedigelse”). Cirka 170 mennesker med pædagogiske uddannelser skal sparkes ud i ledighedskøen i århus kommune. Færre pædagoger og medhjælpere skal tage sig af flere børn og unge. Stressfaktoren vil vokse, sygedagene ligeså, nogle vil sikkert tage deres gode tøj og gå, børnene og de unge overlades mere til sig selv og hinanden osv. Velfærd? Et menneskeligt og socialt afbalanceret forlig! Vor Herre bevares!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

299 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62