Dire Straits – 1978

6. oktober 2007

I kommentarfeltet har jeg diskuterer noget sÃ¥ obskurt som venstre- og højrehÃ¥ndede guitarister. Det drejede sig om Mark Knopfler, der – som ældre, musikinteresserede  bloggere vil vide – engang spillede i Dire Straits. Det sendte mig ned ad Memory Lane. Jeg husker den dag, hvor jeg købte deres første eponyme album i 1978. Det var i Ryesgade i Ã…rhus i en pladebutik, der yndede at reklamere for sine produkter som værende “kakao til trommehinderne” og i den dur. Butikken var ret ny – og den fik i øvrigt en kort levetid, hvorefter ejeren vist blev buschauffør – og i et af udstillingsvinduerne hang Dire Straits lp og var pÃ¥ tilbud. 49,75. Gruppen var pÃ¥ det tidspunkt endnu ikke rigtig slÃ¥et igennem. Pladen var lidt af en “sleeper”. Og rygter ville vide, at selveste Bob Dylan muligvis var med pÃ¥ sang. Anonymt altsÃ¥. The Masked Marauders om igen, bare Ã¥r senere. Rygterne nÃ¥ede helt ind i P3. MÃ¥ske nÃ¥ede rygterne ogsÃ¥ frem til Bob selv. I hvert fald var Mark Knopfler med pÃ¥ Dylans “Slow Train Coming” kort tid efter.
Jeg købte pladen, for Knopflers markante, personlige guitarspil havde gjort indtryk. Og om han spillede med venstre- eller højre hÃ¥nd bekymrede mig overhovedet ikke…
Nogle mÃ¥neder senere var jeg til en fest hos en kammerat og sad sammen med en begejstret guitarist, der omhyggeligt forklarede mig, hvordan Knopfler spillede, hvordan han lod fingrene glide over strengene, sÃ¥ den der særlige lyd opstod…

Sultans of Swing anno ’78:


Dire Straits – Sultans Of Swing
by Dire-Straits

Apropos: Så kan man høre et interview med Mark Knopfler her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

12 kommentarer

  1. Allan kommentarer:

    Jeg vil tro at alle ,der har alderen til det, vil genkende Knopflers helt specielle guitarlyd på de første to takter når et af numrene fra den plade bliver spillet i radioen.

    Det var i virkeligheden det, der gjorde den plade så unik. Den helt specielle guitar.

    Jeg elskede den lyd – og nÃ¥r jeg i dag hører musikken virker det som en ægte high-tech tidsmaskine. I løbet af et øjeblik er jeg 17 Ã¥r pÃ¥ vej til en fest et eller andet sted.

  2. charlotte kommentarer:

    …And then the man he steps right up to the microphone
    And says at last just as the time bell rings
    goodnight now its time to go home
    And he makes it fast with one more thing
    we are the sultans we are the sultans of swing

  3. Sifka kommentarer:

    Støvsugeren står parkeret ved siden af for en tid, for det er virkelig fed energi, der vælter ud af det nummmer.

  4. anjoe kommentarer:

    Til selvsamme lavpris scorede jeg tidsmæssigt ditto LP’en; det hos Fona i København. Hovedstaden var noget af et slaraffenland for unge fra provinsen, og det udover musik, for ja sÃ¥ sandelig ogsÃ¥ tøj, plakater etc. ville bare noget ;-]

    Vil næste gang LP’en smækkes pÃ¥ den roterende tallerken (næh, nej, ikke den i micro’en) prøve at lytte lidt ekstra til guitarlydene leveret af ham, der rimer pÃ¥ kartofler… En ting ved jeg sikkert, nemlig at pladespilleren ikke drejer kontra ved afspilning af “venstrehÃ¥ndet musik”…

    Men lad os slippe for musik lavet som venstrehåndsarbejde tak!!!

    Ovenud god weekend, Capac, og tak for de mange ovenud gode indlæg pÃ¥ bloggen din…

  5. Gaffel kommentarer:

    Ahh… tak for anekdoten Capac. Jeg købte som det første Brothers in Arms, i ’85, mÃ¥ske fordi jeg er fra 1970. Hernæst de første to albums, der lydmæssigt er mere beslægtede – inden der kom en masse elektronisk ind over. Jeg ku’ godt ha’ tænkt mig at være “gammel nok” i halvfjerdserne til at “opdage” dem, da de kom frem, og ikke pÃ¥ bagkant. Jeg var skuffet over lyden dengang i ’85, da jeg købte deres første albums. Men heldigvis fÃ¥r man jo bedre smag med tiden. Jeg elsker dem i dag, og kan godt li’ at han er vendt tilbage til mere semi-akustisk lyd.

    Og sÃ¥ skal jeg forresten høre ham igen – i Forum til april næste Ã¥r. En af mine absolutte favoritter. Vist den eneste jeg har alt officielt med, fra Dire Straits til solokarierrens nu fem albums, Golden Heart, Sailing to Philadelphia, The Ragpickers Dream, Shan-Gri-La og Kill to get Crimson – og en del af filmmusikken ej at forglemme.

    Go’ weekend!

  6. capac kommentarer:

    @Gaffel: Og så har du selvfølgelig også duopladen med Emmylou Harris! :-)

  7. Gaffel kommentarer:

    Nejjj…. den har jeg faktisk ikke. Men jeg har Slow Train med Bob. Tak forresten for det interview-link – helt nyt. De sange vinder for hver eneste gennemlytning. Mange i valse-takt denne gang har jeg forresten bemærket.

  8. capac kommentarer:

    @Gaffel: Pladerne skulle jeg have skrevet, for der er faktisk to (en ordinær og en live). Nå, men det er vel det samleri handler om: at fylde hullerne ud! Fx med denne her! ;-)

  9. AagePK kommentarer:

    I anledning af, at Mark Knopfler fylder 60, hurrah-hurrah-hurrah!, sÃ¥ sender 3SAT i nat kl. 04.00 en af deres “clips”-udsendelser med ham. Her kan vi fint tage dem med terrestrisk digital, eller parabol, jeg hÃ¥ber I ogsÃ¥ kan i Aarhus.

  10. capac kommentarer:

    @AagePK: Desværre Åge, 3SAT er uden for vores rækkevidde. Men til lykke til Mark alligevel.

  11. kunst kommentarer:

    MÃ¥ske en lidt sen kommentar, men kære capac, samleri handler efter min mening om mere og andet end blot udfyldning af huller – se http://www.lokalhistorien.dk/Samlerrefleksioner.html – med mindre det er frimærker eller mønter, vi samler pÃ¥.

  12. capac kommentarer:

    @kunst: Tak for linket. Ja, selvfølgelig handler samleri heldigvis om meget andet en udfyldning af huller.

Skriv en kommentar

629 har læst indlægget
14,278