Krimilæsning – den fortsatte saga om den dÃ¥rlige litteratur

24. april 2014

I mit fortsatte forsøg pÃ¥ at forstÃ¥, hvorfor krimien er sÃ¥ populær i disse Ã¥r, er jeg kommet til den berømmede journalist, musiker og forfatter Jo Nesbø og hans roman Genfærd. Jeg er halvvejs inde i romanen og mÃ¥ erkende, at jeg nok ikke bliver enig med de lobhudlende anmeldere, der falder i lettere svime over bogen. Jeg synes ganske enkelt, at Jo Næsbo ikke skriver særlig godt. Jeg har svært ved at goutere hovedpersonen Harry Hole og jeg synes plottet i bogen – hvis man ellers kan tale om et plot – er omstændeligt og alt for kulørt indviklet til at fænge min interesse. Bogen er – sÃ¥ langt jeg er kommet med den – et eksempel pÃ¥ den elefantiasis, der har grebet en del af krimierne. Man tror mængden af sider kan kompensere for et godt, stramt styret plot, klart tegnede personer og præcise miljøbeskrivelser. Jeg tror, man ville gøre klogt i at gÃ¥ tilbage til de gamle mestre – fra Christie til Chandler – og lære et og andet om begrænsningens kunst.  Men nu vil jeg sÃ¥ læse den færdig og kaste mig over en anden for at se, om det skulle lykkes at finde noget, der bÃ¥de er kriminalistisk spændende og velskrevet.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

162 har læst indlægget
13,718