1968: Big Brother & The Holding Company – “Piece of my Heart”

2. november 2007


En 12. plads på Billboards singlehitliste blev det til for Big Brother & The Holding Company med sangen “Piece of My Heart“. Sangen blev et gennembrud for bandets forsangerinde, Janis Joplin.
Big Brother & Co. var et af de mange bands, der voksede ud af det kulturelle arnested, San Francisco, i midten af tresserne som en del af den såkaldte psykedeliske scene, der prægede musiklivet dengang. Bandet bestod af Sam Andrew på lead-guitar, James Gurley på guitar, Peter Albin på bas og Chuck Jones på trommer. Bandet fik hurtigt succes, ikke mindst efter Janis Joplins indtræden i 1966, året efter gruppens dannelse.
Bandets første album, der blot bar gruppenavnet som titel, blev en pæn succes, men efter gruppens berømte optræden på Monterey Pop Festival i juni ’67 kom der rigtig skub i sagerne, og det andet album, Cheap Thrills med det typiske Robert Crumb-cover, røg på hitlisterne ved sin udgivelse i 1968. Efter denne succes forlod Joplin bandet sammen med Sam Andrew og dannede The Kozmic Blues Band. Big Brother & The Holding Company fortsatte i en ny konstellation frem til først i halvfjerdserne. Udgav to albums (Be A Brother, 1970 og How Hard It Is, 1971) uden dog at nå de foregående års succes. Siden er bandet blevet gendannet i 1984 og i midten af 1990’erne og har senest i 2006 udsendt pladen Hold Me.

Farveoptagelse fra 1968 med Piece of My Heart. Monterey Pop Festival.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

372 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62