Capac anbefaler: Mikael K / Klondyke – Sange fra Nord

8. maj 2014

Det er et helt naturligt og logisk træk, at sanger og sangskriver Mikael K (Mikael Ryberg Kristensen) nu udsender et album næsten i eget navn. For Mikael har været den centrale skikkelse på det fine band Klondykes fire plader. Men Mikael går ikke helt solo, for navnet Klondyke klæder bogstaveligt talt ved pladen, og det er er en helt naturlig respektfuld kendsgerning. For der går en lige linje fra Klondykes værk til Sange fra Nord.

Klondyke har været kritiker- og anmelderdarlings, siden bandet kom til verden i København i 2000. Og det skyldes ikke mindst Mikael Ks tekster, der har fÃ¥et kritikerstanden tll at lave sammenligninger med bÃ¥de Kim Larsen, C. V. Jørgensen og – ja! – Dan Turéll. Og selv om de etabelerede kritikere har en tilbøjelighed til at skamride superlativer og overdrive deres associationer, sÃ¥ er der god grund til at placere Klondyke og Mikael K. i det gode selskab for dansksproget populærmusik. Det understreger den nye plade med stor tydelighed.

Klondykes seneste album hed Udkantsland – Sange fra skæve Danmark Vol. 1, og den nye plade kunne for sÃ¥ vidt godt have bÃ¥ret undertitlen Skæve sange fra Danmark Vol 2. For de ti sange fra Nord er sange fra udkanten af et Danmark, som det officielle Danmark helst vil betegne Udkantsdanmark. AltsÃ¥ det, der ligger uden for Valby Bakke og Kongens København.

Sangene samler sig omkring et række småportrætter af mere eller mindre kendte personer: Dannie Druehyld, Cirkusdirektøren Einar, SAngskriversken Inger, Jakob Ølmand, Fuglekongen af Skagen , Pigen fra Altona m.fl.

Men pladen lægger ud med en fin lille, melankolsk sang Første januar, der sÃ¥ at sige grundlægger pladens næsten obligatoriske, danske melankolske tone: “Første januear/ Isen krakelerer/ Langt væk hjemmefra/ Jeg ser dig aldrig mere“. Den lille bittersøde sang bæres frem af en iørefaldende popmelodi i et halvt elektronisk arrangement, der næsten modsiger melankolien. Kontrapunktisk.

“Dannie D ///Heksen fra Himmerland” er en E-bow- og violindansende popsang om den kendte, moderne heks Dannie Dryehyld. Et kærligt portræt af en outsiderkvinde, der ikke efterlever Jantes lov, men lever et liv pÃ¥ sine egne præmisser, selv om hun ogsÃ¥ tager til Støvring og køber hundekiks, som alle andre hundejere.

Hvor sangen om heksen er en ligefrem skildring af en person, sÃ¥ er portrættet af Einar en mere kompliceret historie om gøgleren Einar, der har foretaget et drastisk skifte i sit cirkusliv, er stÃ¥et af og blevet fabriksejer i Salling. En lidt mismodig sang om en mand, der har gøglervirus i blodet, men mÃ¥ske af  “udviklingen” er tvunget over i et almindeligt borgerligt erhverv og liv.

Den bitre sødme driver også af den lille, fortrinsvis akustisk sang om sangskriversken Inger, der med Vesterhavet som nærmeste nabo har skrevet om det frådende, glitrende hav, der så at sige har været sangleverandør til englen Inger. Det er et kærligt portræt af den ene sangskriver om den anden. Fuld af anerkendelse og kærlig respekt.

Mikael K synger som en blid udgave af Carsten Valentin Jørgensen og bandet bag spiller en let, stærkt melodiøs variant af indie-country-folk-pop. Og musikken, som Mikael K stÃ¥r for i samarbejde med – i en enkelt sang – Ewan MacColl, fungerer som en formildende omstændighed ved de vemodige, bittersøde sange, sÃ¥ kritikerne ikke slipper for nemt af sted med enkle fordomme. Musikken omslutter de smÃ¥ sange, sÃ¥ de forlenes med et skær af accept, nÃ¥r teksterne skildrer et liv, der ikke altid gÃ¥r helt efter drømmebogen. Som i sangen om Jakob Ølmand, den fallerede Cand. Scient. Adm., der ikke fÃ¥r brug sin universitetsuddannelse, men lever et liv som øl- og sodavandskusk med familie og villa i Brønderslev: “Jakob Ølmand, dÃ¥rlig dag/ Tid til at ta’ din øldragt af/Ramt af tidens nye standard/ Nu er du statistik/Stille eksistenser er truede arter/ Nogen har lagt taktik!“. Den fuldtonende samfundskritik ligger ikke lige for hos Mikael K, men i en sang som denne kan man mærke, at den ligger lige mellem linjerne, og Mikael K har et godt kritisk blik for den tid, han lever i.

Men først og fremmest er Mikael K en sangskriver, der beskriver sine personer kærligt omfavnende og med alle deres problemer og modsigelser. Som i sangen om “Boxeren”, der lever og Ã¥nder for sin boksning og drømmer om det store knock out, men dybest set er en mand, der vendt tilbage til udgangspunktet pÃ¥ grund af sin pige: “Hun er min medicin. Jeg er hendes astronaut“. Et lignende portræt finder vi i “X bramfri ibertiner” om den unge vendelbo, der efter et vildt ungdomsliv og en universitetsuddannelse “i intuition” er tilbage med hus i VrÃ¥ og familie. Man kan bare komme forbi.

Mikael Ks sprogkunst lever ikke højt pÃ¥ sproglige udenomsværker, metaforleg og søgt billedsprog, men vokser ud af en kærlig, sympatisk iagttagelse af den virkelighed, der oprulles for øjnene af sangskriveren.  Af sammensatte personer, hvis sammensathed er i sangene uden at bliver alt for tydelig. Som fx i sangen om “Den illustrerede mand”, den forliste, tatoverede lønarbejderlus, der lever med sin malerkunst og sin hund i et lille hus i Fjordbyen. En mand, der ogsÃ¥ har forsøgt sig udenbys – i København – men har fundet sin plads med den bette mands glæder pÃ¥ hjemegnen.

Mikael Ks smÃ¥ portrætter er som koncentrerede noveller, og man kan ikke lade være med at tænke pÃ¥, om næste skridt for den gode Mikael mÃ¥ske er at springe ud som traditionel forfatter? MÃ¥ske novelleforfatter? Det ligger i hvert fald lige for. i sangen om “Pigen fra Altona” ligger en lille novelle om pigen, der ikke følger sin moders velmente rÃ¥d, men gifter sig med en fisker – og mÃ¥ sande, at fiskerne lever et farligt liv. “RF2″  og “Hane Dorthe” forsvinder i havet, og ElseThea ender som sømandsenke med tre smÃ¥ børn og “ingen hjælp at fÃ¥ fra København”. Jovist, vi er langt fra København, i “Udkantsdanmark”, pÃ¥ herrens mark – langt uden for Velfærdsdanmarks økonomiske rækkevidde.

Mikael Ks personer er ikke tabere, blot fordi de befinder sig i udkantsland. Det er helstøbte, sammensatte personer, der hver pÃ¥ drees mÃ¥de har fundet et sted, deres sted, i en virkelighed, der ikke altid er til at have med at gøre. SÃ¥dan er det ogsÃ¥ for manden i pladens sidste sang “Fuglekongen fra Skagen”. Han lider “kun af ornitologi” og har fundet sit liv pÃ¥ den yderste klit ved Grenen, hvor hans dag gÃ¥r med at spotte fugle, nÃ¥r han ikke lige tjener til dagen og vejen i en lokal SFO. Endnu en af hverdagens skæve eksistenser eller helte, om man vil. Mennesker, der er lige sÃ¥ sammensatte, som du og jeg.

Hermed anbefalet.

Mikael K /// Klondyke – Sange fra Nord. Produceret af Mikael K. Sexet Buddha Records. Udkom den 5. maj

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

304 har læst indlægget
13,306